Murphys lov

Forhistorien er kort fortalt, at vi for et par måneder siden blev inviteret til barnedåb i går søndag den 25. februar på Sjælland. Resten af historien er (igen kort fortalt), at vi kom derover, vi var med til barnedåben, vi fik kaffe og kage og kom hjem igen om aftenen...

Den lidt længere version er som følger:

06.00 - Vækkeuret ringer. Jeg står op og henter 1 stk. sønnike på 11 måneder og går ned for at lave mad. Vi skal køre planlagt 07.30, så alt går efter planen.

06.35 - Den bedre halvdel melder sig på banen og vi begynder at få noget morgenmad.

06.45 - Vi får et opkald fra værterne på Sjælland - Storebælt er lukket pga. fare for nedstyrtning af is efter gårsdagens isslag, så al trafik er spærret - kun togene kører.......

Alt efterfølgende er kaos - 1 stk. spædbarn blev hevet i en flyverdragt, 2 stks voksne mennesker får smidt alt, hvad vi skulle have med og mere til (for at være på den sikre side) ind i en bil, hvor en lampe lyser irriterende rødt hele vejen til Vejle for at vælte ind på Vejle Station 07.34, hvor toget kører 07.38. Købe billetter i en automat, få losset klapvogn incl Marius + bagage + sig selv op på perronen og så kunne vi trække vejret i 30 sekunder, inden toget kom.

Det gik først op for os, at ALLE andre i hele Vejle skulle med samme tog som os, så vi brugte børnetricket og moslede frem forrest i køen med klapvognen som bølgebryder. 1 stk. barn + to mildest talt småfrustrerede forældre ind i mellemgangen sammen med 15+ andre mennesker og så afsted mod Sjælland.

Pyh..... Vi fik os installeret nogenlunde og vores søn klarede skærene uden at blive bøvlet, så det gik endda. Lige bortset fra at min kæreste pga. de mange mennesker fik smækket stativet til klapvognen ind på læben og fik et sår i munden, der blødte helt vildt. Men vi var kommet afsted og det var alt andet lige det vigtigste - næste tog ville være et tog for sent i forhold til, at vi skule være i kirken 10.30.

Lige før Odense faldt Marius i søvn (endelig), men da der blev koblet ekstra togsæt på blev vi beordret over i en anden vogn til trods for, at vi ikke havde reserveret plads. Vi var de eneste tilbage i mellemgangen, så resultatet ville blive det samme - vi ville ende med at stå op ligemeget hvilken vogn vi havnede i. Intet at gøre, heller ikke selvom 1 stk. spædbarn lige var faldet i søvn, så vi fik pakket alt habengut sammen, løb ned langs perronen som de sidste, mosede ind i næste togvogn og tadaa - parkerede hele vores cirkus i mellemgangen igen. Pludselig kunne jeg huske, hvorfor jeg i sin tid anskaffede en bil... DSB's serviceniveau er ikke steget siden jeg sidst var afhængig af offentlig transport

Resten af vejen til Ringsted gik OK og vi ankom tids nok til at jeg endda kunne nå at låne et bælte, som jeg i skyndingen ikke havde fået med til jakkesættet hjemmefra.

Alt i kirken gik godt, vi kom hjem og fik mad + tale + dessert + kransekage osv. og det var lige efter bogen. Aldrig har en kop kaffe og kransekage smagt så godt, for vi var udmattede allerede midt på eftermiddagen.

Jeg var forudseende og fik bestilt billetter til familien + min søster og svoger (var nødt til at ringe, da www.rejseplanen.dk var nede - DSB slår til igen...) - men da vi skulle afsted var min svogers jakke blevet væk, så vi kom afsted lige tids nok til, at vi kunne nå det.

Af sti af sted over stok og sten ind til Ringsted, hvor vi ankom 16.34 intet mindre end 3 minutter før toget kørte ind på perronen - fik med lige dele vold og magt vristet vores billetter ud af en billetautomat, fandt ud af, at toget kørte ind i et andet spor end annonceret og stod så på den rigtige perron, da folk var ved at være kommet om bord. Løb hen til den rigtige vogn, maste os ind det rigtige sted og pyyyh.... Så var vi på vej hjemad.

Vi fandt vores pladser og satte os ned - min kæreste købte for et uhyrligt beløb en lille pose peanuts i servicevognen (så kan DSB være med, peanuts til overpriser). Så skulle jeg lige finde billetterne frem og bum - de var væk. Helt væk - og jeg havde siddet med dem i hånden for 3 minutter siden. Jeg rejste mig op - jeg må have lignet en, der var klar til den lukkede, da jeg febrilsk begyndte at rode alle lommer, poser, punge, jakker osv. igennem, men de var bare ikke nogen steder. På daværende tidspunkt var jeg klar til at tude, for dagen havde været lidt for hektisk allerede, og en bøde x 2 for billetter, vi havde betalt og havde smidt væk inde i toget, ville simpelthen være dråben.

Jeg spurgte en passager, om han havde set billetterne og han sagde, en af os havde stoppet dem i en hue, da vi fandt vores pladser !?!??! - efter en grundig efterforskning i alle huer fik vi konstateret, at billetterne stadig ikke var nogen steder, indtil min kæreste kom i tanke om, at vi havde stoppet Marius' hue ned i hans flyverdragt for at den ikke skulle blive væk. Og tadaaa - 2 stk. billetter til den nette sum af 532 kroner i alt dukkede op gemt inde i en hue, som var gemt i en flyverdragt, som var gemt i en pose, som lå bag vores tasker og frakker.

Resten af turen hjemad gik med at holde Marius beskæftiget med at flå et Ud at Se fra hinanden, lege med rangler, gå frem og tilbage i gangen og så videre og det gik endda - han blev ikke for alvor mulet, så da vi kom til Vejle ca. 12 timers adrenalinchok siden vi tog fra byen var vi møre til en grad, jeg ikke har været længe.

Som du måske husker, så havde vi en bil, der havde hostet dagen før, så jeg havde ringet til min svigerfar i toget og bedt ham være på stationen for at vi kunne få liv i bilen med et par startkabler, hvis den ikke kunne starte. Han var der, vi startede bilen ved egen hjælp og så sagde vi farvel igen og begyndte at køre hjemad mod Jelling.....

Det første, jeg lagde mærke til var, at vinduesviskerne kørte langsommere end normalt. Derefter så jeg, at benzinmåleren var i bund, selvom den burde være mere end halvt fuld. Og så så jeg, at vi ikke havde lys på bilen - og dommen faldt 300 meter senere, da bilen gik i stå op af en 5% stigning på vej mod Jelling midt i et hårnålesving.

Nå........... Ud af bilen, ringe til svigerfar og bede ham vende om, for 1 stk. Marius var ved at være træt af sine forældres svinkeærinder i forhold til et simpelt familiebesøg på Sjælland. Efterfølgende gjorde jeg for første gang nogensinde brug af mit medlemsskab af Dansk Autohjælp - jeg ringede og sad i kø i 15 minutter til en forfærdelig a capella fortolkning af diverse popnumre. Til sidst fik jeg fat i en sød dame, som jeg lavede en aftale med: Jeg lagde en nøgle ved bilen (jeg håbede i mit stille sind på, at en eller anden ville stjæle skrotbunken og køre den i havnen - rimeligt optimistisk taget i betragtning, at der ikke var strøm på), de kom og hentede bilen og hældte den af ved min mekaniker. Og så kørte vi HJEM!

Vel ankommet hjemme tog jeg mig af Marius og gav ham noget rugbrød, mens min kæreste gik på tanken efter noget spiseligt, da vi intet havde i huset (havde planlagt at spise på vejen hjem eller måske blive på Sjælland for at spise, men det gik som bekendt i vasken), så alt, hvad vi havde var rugbrød og smøreost. Min kæreste kom så hjem fra tanken med en trekantsandwich og en fransk hotdog til hver, som vi åd med velbehag og drak en Slots pilsner til.

Klokken var nu omkring 20.30 og mens vi pakkede Marius i seng ringede telefonen. Jeg tog den og det viste sig at være en mand fra Dansk Autohjælp. Gud hjælpemig om de ikke havde læsset bilen af på den forkerte adresse og smidt nøglen ind af brevsprækken - istedet for at aflevere den hos den mekaniker, jeg plejer at bruge. De var naturligt nok villige til at komme forbi efter en ekstranøgle, hvilket jeg synes var en aldeles fremragende ide forudsat, at aftalen fra før kunne effektueres med større succes, hvis de fik et forsøg mere.

Han kom efter nøglen, undskyldte mange gange og så tændte vi fjernsynet og så 20 minutter af et eller andet, jeg ikke kan huske hvad var. Vi gik i seng 21.40 og sov klokken 22.30 - og bilen stod helt efter planen hos mekanikeren her til morgen, da jeg ringede og satte ham ind i situationen.

....og som afslutning på historien kan jeg fortælle, at jeg vågnede 04.30 med en overvældende trang til at komme på toilettet, hvor efterladenskaberne af 1 stk. fransk hotdog og ½ trekantsandwich havde lavet så meget ravage, at den samlede mængde føde det sidste døgns tid kom ud i en tilstand, der ikke kan betegnes som andet end en rigtig omgang racermave :o/



Konklusion: Ham Murphy havde sgu fat i noget, for alt, hvad der kan gå galt, vil gå galt. Trods alt sad vi ikke fast på motorvejen efter 10 kilometer med en bil uden strøm uden muligheder for at tage et tog, så jeg vælger at sige "Held i uheld" - og vi kom sgu da både ud og hjem med helbredet i behold ;o)

Farlig, farlig snestorm....

Så er det hermed bevist - vejrmeldinger om de seneste dages snevejr er ikke til at stole på. Undertegnede og en kollega "vovede" os ud på motorvejen fra Horsens mod Vejle fredag morgen vel vidende, at politi + Vejdirektoratet m.fl. havde frarådet al kørsel i og omkring Århus. Men vi havde et møde om eftermiddagen, så det var risikoen værd.

Hvad skete der så? Jo, vi konstaterede, at der ingen sne var overhovedet på vejen hele vejen ind til Århus. Vejen var våd, men der var intet at komme efter overhovedet - ikke engang en smule sne mellem inder- og yderspor kunne det blive til. Og minsandten om der ikke også var ryddet helt ned til parkeringspladsen foran kontoret.... Er vi blevet så fremmedgjorte overfor vejrguderne, at sne i vejsiden og en fugtig vejbane skal udlægges som den værste snestorm i mands minde? Det er lidt ude på overdrevet efter min ydmyge mening. Bevares, der var sne på de små veje, indtil vi ramte motorvejen, men herregud... Så kører man et kvarter tidligere, holder afstand og så er den for pokker da ikke længere.

Og mødet? Det blev aflyst pga. sygdom fra Rambølls side, så vi kunne have holdt sne-fri ligesom alle andre mennesker ;o)

/ Kristian