Ingen kender dagen, som man siger... Så sandt, så sandt, for vi troede egentlig bare, vi skulle hjem og flade ud på sofaen under dynen her til aften. Vi er begge lidt småsnottede (noget, der har været nærmest normalen og ikke undtagelsen her i efteråret), Marius er gået ned med feber, hoste og snot (igen), så alt tydede på en helt stille aften på sofaen.
Men nej, for fandeme om der ikke har været ubudne gæster. Anna begyndte først at spørge til, om jeg havde flyttet nogle julegaver ned fra klaveret, hvilket jeg ikke lige mente, jeg havde. Så gik jeg ovenpå og kunne ikke helt forstå, hvorfor Anna havde lagt kuffert + barneseng ud midt på gulvet og ladet et skab stå åbent. Hovedet på sømmet kom, da vi fandt en krukke med et par hundrede i småmønter, som var blevet tømt og bum... Vi har sgu haft indbrud.
Anna ringede så til politiet, mens jeg fik smidt Marius i seng. Det var en anelse svært at være til stede rent mentalt og få overstået putte-ritualet på en fornuftig måde, men lykkeligvis faldt han til ro uden problemer. Jeg gik derefter rundt og tjekkede, hvad der var taget og det var faktisk forbavsende lidt. Bærbare computere, digitalkamera, diverse julegaver osv. var der stadig. Det eneste, der er væk, er Annas smykkeskrin (der ikke var noget værd udover lidt affektionsværdi), nogle mønter samt Annas julegave, jeg havde stående i en pose ved siden af sengen. Resten stod nogenlunde urørt - intet var blevet smadret og de havde endda pænt lukket døren efter sig, inden de var gået. Der er sparket et bræt af en låge ind til terrassen, og det er ca. det mest voldelige, der er sket - ellers ikke noget. De er sandsynligvis kommet ind gennem en ulåst terrassedør (jeg var ude for et par dage siden og må have glemt at låse den på vej ind), for der er heller ikke tegn på indbrud nogen steder. Politiet sendte en patrulje og de gik en runde og tjekkede rundt om huset uden at kunne se noget, så de skrev en rapport og gik igen efter 15 minutter efter at have afleveret et stykke papir med en anmeldelsesblanket og lidt info omkring råd og vejledning til at sikre sit hus mod indbrud.
Hvem stjæler 200 i småmønter, men vil ikke have en bærbar computer og et digitalkamera? Hvem stjæler værdiløse smykker, men tager ikke for sig af DVD-afspiller, julegaver osv.? Enten er det drengestreger eller også er det nogen, der er blevet afbrudt - vi priser os lykkelige for at bo lige overfor en tankstation og ud til en befærdet vej, for det kan have været vores "redning". Desuden er vi lykkelige for ikke at eje noget særligt af værdi udover det mest obligatoriske såsom et TV, en skoddet 5 år gammel DVD-afspiller osv. osv., hvilket jeg dog ikke regner med at skulle bringe op som emne til næste lønforhandling, for så vil min chef nok bare sige, at jeg nødig skulle få så meget med mig hjem, at der er noget at komme efter, hvis vi får ubudne gæster igen ;o)
På en måde er det pissetræls, og omvendt ër det også dejligt, at der ikke er sket mere, for vi kunne have være kommet hjem til et hus, hvor alt var smadret og en masse ting var stjålet eller ødelagt. Desuden havde jeg stadig en god whiskey, jeg fik et par heftige søb i den første halve time, indtil adrenealinen var dampet af. Bagefter var det bare med at få ryddet op og sikre, at der ikke var mere, der var væk og så ellers begynde at vaske noget sengetøj og andet, som de havde haft fingrene i. Nu sidder vi egentlig bare og stener lidt TV - klokken er mange, så jeg vil i seng om ikke ret længe. Jeg tror dog først lige, jeg går en runde og tjekker vinduer og døre en ekstra gang - og bilen får ikke lov til at stå ulåst i nat, som den plejer. Og så tjekker vi lige www.stopindbrud.dk engang i løbet af ugen :o/
/ Kristian
Monday, December 17, 2007
Friday, December 14, 2007
...og så blev det jul
Kors, det går stærkt... En hurtig opdatering:
1. Vi er trætte, det er fredag og klokken er halv 9 - og vi sidder egentlig mest og hænger foran tossekassen. Skræmmende, at man kan være så baldret efter en almindelig uge. Eller var den alligevel helt almindelig? Spørg mig engang henover juleferien og jeg skal forklare, hvad jeg mener ;o)
2. Den førstefødte er en bandit, en røver, en bavian og en hidsigprop - hvilket vel ikke får ham til at falde udenfor kategori taget i betragtning, at han er 21 måneder. Han har fået et temperament som en præmenstruel møgkælling med 40 i feber, for han har fundet ud af, at han ikke nødvendigvis behøver at gøre, som vi siger. Han har simpelthen blevet en lille neoliberal skiderik, der kun gør, hvad der er godt for ham selv - hvilket er kilde til enorm morskab og ligeså enorm frustration, når han for 3. aften i streg går komplet i banjo over at skulle have hagesmæk på, hvilket resulterer i, at han ikke rigtigt har fået noget at spise til aften i denne uge. Lykkeligvis er vi fuldstændigt enige om, at han jo så må gå sulten i seng, for hvorfor tvinge ham til at spise med, når han har sat sig i hovedet, at han ikke vil have noget? På min side er jeg enig med mig selv om, at han har arvet mit udseende og Annas temperament og hun er ikke just afvisende, så vi har valgt at følge forrige generations udmærkede strategi og tage flest mulige slåskampe nu og ikke udskyde dem til han bliver teenager. Chancen for, at han bliver mere medgørlig med alderen er ikke overhængende og desuden er han lidt nemmere at løfte i en arm nu i forhold til om en 10-12 år, når hans trang til frigørelse vil nå højere end nogensinde før godt hjulpet på vej af lige dele hormoner, vokseværk og en ekstrem trang til at bevise overfor sig selv, at han ikke er som sine forældre ;o)
3. Anna er begyndt at tage en vaccine mod sin allergi, hvilket indtil videre ikke har båret andet med sig end en konstant forkølelse, der nu har varet ca. 3 uger. Sweeet.... Det er nemlig så fedt for alle parter, at hun render rundt med en hudløs snotnæse og pudser næse hvert 5. minut. Det skal naturligvis ses som en langsigtet forbedring i hendes tilstand, men lige nu har det ikke rigtigt ført noget godt med sig udover snue, træthed osv.
4. Lidt mere sygdom: Annas knæ er i bedring efter hun blev uvenner med sin cykel for et par uger siden og den smed hende direkte i jorden. Hun baldrede sit knæ ned i asfalten og det hævede op i en grad, så vi endte ved vagtlægen for at han kunne konstatere, at det ikke var hævet "de forkerte steder" (findes der et rigtigt sted?). Så vi tog hjem og hun har så gået med det og det er langsomt blevet bedre bortset fra, når hun sparker til et eller andet (f.eks legetøj på gulvet), for det resulterer i et primalbrøl af den 3. verden... Jeg tager det som tegn på, at det nok ikke er 100% i orden endnu. Hvis det stadig driller efter juleferien, så skal vi nok til lægen igen, for så er der gået liiiiidt for lang tid, synes jeg... Hvis benet bliver sat af, så skriver jeg lige en besked herinde først.
5.
Hus-ombygning går sin vante gang, dvs. vi rider ikke helt samme dag/måned/kvartal, som vi sadler. Det går laaaaangsomt fremad, men trods alt efter devisen, at det må tage den tid, det tager. Jeg nægter at have dårlig samvittighed over, at vi ikke er færdige og først bliver det om noget tid, for helt ærligt, så er der sgu trods alt ting, der har højere prioritet. Mangen en familie har knækket halsen på at tro, man kan alt og sætte forventningerne derefter og det SKAL jo for h***** gå galt, så jeg har personligt valgt at bruge krudt på det, når der er noget og ellers nøjes med at være glad for det, der er lavet, når jeg i en periode ikke får lavet noget. Færdigt bliver det en dag og om det så bliver om 14 dage eller 3 måneder, det er ikke helt så vigtigt.
Nu tror jeg sgu, jeg vil stoppe for denne gang - jo, forresten: Jeg har startet en ny blog, hvor jeg skriver lidt om ting af lidt mere faglig karakter. Jeg har ofte tænkt på at skrive en masse ting her, hvor jeg kunne komme af med ideer, tanker og nye måder at gøre ting på i forbindelse med mit arbejde, men omvendt synes jeg ikke, at jeg vil "forurene" de indlæg, jeg skriver her, med alt muligt nørderi (for det er nogle ekstremt nørdede ting, jeg beskæftiger mig med til daglig). Så jeg har oprettet en ny - og besluttet at skrive alt på engelsk, både for at udvide læserskaren og for at holde mit engelsk ved lige. Du kan finde den her:
Indtil næste gang: Vi ses :o)
/ Kristian
1. Vi er trætte, det er fredag og klokken er halv 9 - og vi sidder egentlig mest og hænger foran tossekassen. Skræmmende, at man kan være så baldret efter en almindelig uge. Eller var den alligevel helt almindelig? Spørg mig engang henover juleferien og jeg skal forklare, hvad jeg mener ;o)
2. Den førstefødte er en bandit, en røver, en bavian og en hidsigprop - hvilket vel ikke får ham til at falde udenfor kategori taget i betragtning, at han er 21 måneder. Han har fået et temperament som en præmenstruel møgkælling med 40 i feber, for han har fundet ud af, at han ikke nødvendigvis behøver at gøre, som vi siger. Han har simpelthen blevet en lille neoliberal skiderik, der kun gør, hvad der er godt for ham selv - hvilket er kilde til enorm morskab og ligeså enorm frustration, når han for 3. aften i streg går komplet i banjo over at skulle have hagesmæk på, hvilket resulterer i, at han ikke rigtigt har fået noget at spise til aften i denne uge. Lykkeligvis er vi fuldstændigt enige om, at han jo så må gå sulten i seng, for hvorfor tvinge ham til at spise med, når han har sat sig i hovedet, at han ikke vil have noget? På min side er jeg enig med mig selv om, at han har arvet mit udseende og Annas temperament og hun er ikke just afvisende, så vi har valgt at følge forrige generations udmærkede strategi og tage flest mulige slåskampe nu og ikke udskyde dem til han bliver teenager. Chancen for, at han bliver mere medgørlig med alderen er ikke overhængende og desuden er han lidt nemmere at løfte i en arm nu i forhold til om en 10-12 år, når hans trang til frigørelse vil nå højere end nogensinde før godt hjulpet på vej af lige dele hormoner, vokseværk og en ekstrem trang til at bevise overfor sig selv, at han ikke er som sine forældre ;o)
3. Anna er begyndt at tage en vaccine mod sin allergi, hvilket indtil videre ikke har båret andet med sig end en konstant forkølelse, der nu har varet ca. 3 uger. Sweeet.... Det er nemlig så fedt for alle parter, at hun render rundt med en hudløs snotnæse og pudser næse hvert 5. minut. Det skal naturligvis ses som en langsigtet forbedring i hendes tilstand, men lige nu har det ikke rigtigt ført noget godt med sig udover snue, træthed osv.
4. Lidt mere sygdom: Annas knæ er i bedring efter hun blev uvenner med sin cykel for et par uger siden og den smed hende direkte i jorden. Hun baldrede sit knæ ned i asfalten og det hævede op i en grad, så vi endte ved vagtlægen for at han kunne konstatere, at det ikke var hævet "de forkerte steder" (findes der et rigtigt sted?). Så vi tog hjem og hun har så gået med det og det er langsomt blevet bedre bortset fra, når hun sparker til et eller andet (f.eks legetøj på gulvet), for det resulterer i et primalbrøl af den 3. verden... Jeg tager det som tegn på, at det nok ikke er 100% i orden endnu. Hvis det stadig driller efter juleferien, så skal vi nok til lægen igen, for så er der gået liiiiidt for lang tid, synes jeg... Hvis benet bliver sat af, så skriver jeg lige en besked herinde først.
5.
Hus-ombygning går sin vante gang, dvs. vi rider ikke helt samme dag/måned/kvartal, som vi sadler. Det går laaaaangsomt fremad, men trods alt efter devisen, at det må tage den tid, det tager. Jeg nægter at have dårlig samvittighed over, at vi ikke er færdige og først bliver det om noget tid, for helt ærligt, så er der sgu trods alt ting, der har højere prioritet. Mangen en familie har knækket halsen på at tro, man kan alt og sætte forventningerne derefter og det SKAL jo for h***** gå galt, så jeg har personligt valgt at bruge krudt på det, når der er noget og ellers nøjes med at være glad for det, der er lavet, når jeg i en periode ikke får lavet noget. Færdigt bliver det en dag og om det så bliver om 14 dage eller 3 måneder, det er ikke helt så vigtigt.
Nu tror jeg sgu, jeg vil stoppe for denne gang - jo, forresten: Jeg har startet en ny blog, hvor jeg skriver lidt om ting af lidt mere faglig karakter. Jeg har ofte tænkt på at skrive en masse ting her, hvor jeg kunne komme af med ideer, tanker og nye måder at gøre ting på i forbindelse med mit arbejde, men omvendt synes jeg ikke, at jeg vil "forurene" de indlæg, jeg skriver her, med alt muligt nørderi (for det er nogle ekstremt nørdede ting, jeg beskæftiger mig med til daglig). Så jeg har oprettet en ny - og besluttet at skrive alt på engelsk, både for at udvide læserskaren og for at holde mit engelsk ved lige. Du kan finde den her:
Indtil næste gang: Vi ses :o)
/ Kristian
Friday, November 16, 2007
Man tror jo, det er løgn
Det er simpelthen uhyggeligt, hvor forskelligt mennesker kan opfatte rigtigt og forkert... Jeg er sgu egentlig glad for at være født i lille Danmark:
http://www.bt.dk/article/20071115/krimi/711150405/
/ Kristian
http://www.bt.dk/article/20071115/krimi/711150405/
/ Kristian
Tuesday, October 23, 2007
Kæft en lortedag...
Jeg hader at være syg. Ikke bare sådan "Aj, hvor er det træls" - jeg bryder mig virkelig ikke om at være hensat i en tilstand af selvmedlidenhed og ondt i kroppen, fordi mit immunforsvar battler mod nogle onde baciller, der har invaderet min krop.
I min selvmedlidenhedsrus har jeg indtil videre:
1. Købt bland-selv slik fra tanken for 25 kroner
2. Lejet en DVD - en premiere(!) til 40 kroner (!!!)
3. Lejet endnu en DVD (dog kun en Favorit til 25, men alligevel)
4. Sovet hele aftenen i går på sofaen
5. Spist ketchup på Hanegals økologiske spegepølse til 32 kroner pr. stk
6. Stønnet højlydt og gjort et stort nummer ud af at lade omverdenen tage del i mine trængsler, hver gang Marius vågnede i nat (hvilket han gør 2-4 gange hver nat for tiden...).
7. Surmulet, når Anna ikke tog notits af mit stønneri og bare sov videre...
Jeg hader at skulle ringe og melde mig syg på arbejde - ikke fordi det er uacceptabelt at blive syg en gang i mellem, men jeg vil aldrig helt kunne slippe fri for tanken om, at man jo egentlig godt kunne arbejde lidt, hvis man tog afsted... Lykkeligvis er jeg blevet så gammel, at jeg kan se på historien (primært min egen) og konstatere, at hvis man tager syg på arbejde, så får man ikke lavet en dart, man forpester sine omgivelser med sit selvmedlidenheds- og martyrtrip og den smule, man får lavet er af så ringe kvalitet, at næste gang man kommer tilbage til det, man lavede, vil man pr. refleks råbe ud i lokalet: "Hvem helvede er den knokkelstive grønlænder, der har sat det her lortekode sammen?"
Så derfor er jeg hjemme i dag. Jeg ligger simpelthen syg. Jeg ligger på sofaen og er syg uagtet, at vi har et hus, der trænger til at blive lavet, at vasketøjet ikke er lagt sammen, at regningen for vores nye vinduer ikke er blevet betalt endnu (der er vist 3 dage tilbage, så det går lige), samt at der er 117 ting, jeg egentlig gerne ville lave, hvis jeg ikke var syg. Sådan bliver det ikke - i det mindste er jeg feberfri nu, så jeg kan reflektere over min sølle tilstand uden at knibe en tåre samtidig.
/ Kristian
I min selvmedlidenhedsrus har jeg indtil videre:
1. Købt bland-selv slik fra tanken for 25 kroner
2. Lejet en DVD - en premiere(!) til 40 kroner (!!!)
3. Lejet endnu en DVD (dog kun en Favorit til 25, men alligevel)
4. Sovet hele aftenen i går på sofaen
5. Spist ketchup på Hanegals økologiske spegepølse til 32 kroner pr. stk
6. Stønnet højlydt og gjort et stort nummer ud af at lade omverdenen tage del i mine trængsler, hver gang Marius vågnede i nat (hvilket han gør 2-4 gange hver nat for tiden...).
7. Surmulet, når Anna ikke tog notits af mit stønneri og bare sov videre...
Jeg hader at skulle ringe og melde mig syg på arbejde - ikke fordi det er uacceptabelt at blive syg en gang i mellem, men jeg vil aldrig helt kunne slippe fri for tanken om, at man jo egentlig godt kunne arbejde lidt, hvis man tog afsted... Lykkeligvis er jeg blevet så gammel, at jeg kan se på historien (primært min egen) og konstatere, at hvis man tager syg på arbejde, så får man ikke lavet en dart, man forpester sine omgivelser med sit selvmedlidenheds- og martyrtrip og den smule, man får lavet er af så ringe kvalitet, at næste gang man kommer tilbage til det, man lavede, vil man pr. refleks råbe ud i lokalet: "Hvem helvede er den knokkelstive grønlænder, der har sat det her lortekode sammen?"
Så derfor er jeg hjemme i dag. Jeg ligger simpelthen syg. Jeg ligger på sofaen og er syg uagtet, at vi har et hus, der trænger til at blive lavet, at vasketøjet ikke er lagt sammen, at regningen for vores nye vinduer ikke er blevet betalt endnu (der er vist 3 dage tilbage, så det går lige), samt at der er 117 ting, jeg egentlig gerne ville lave, hvis jeg ikke var syg. Sådan bliver det ikke - i det mindste er jeg feberfri nu, så jeg kan reflektere over min sølle tilstand uden at knibe en tåre samtidig.
/ Kristian
Monday, October 8, 2007
Confessions of a Terrible Programmer
Jeg synes sgu, han har fat i den lange ende - og har hermed besluttet mig for at sige det, som det er, hvis nogen spørger: Jeg er også en elendig programmør ;o)
http://kickin-the-darkness.blogspot.com/2007/09/confessions-of-terrible-programmer.html
http://kickin-the-darkness.blogspot.com/2007/09/confessions-of-terrible-programmer.html
Sunday, September 9, 2007
Lidt om skat
Jeg synes, den er lidt sej, så jeg vil dele den med jer. Historien er så vidt jeg er informeret skrevet af nogle borgerlige på Christiansborg for give et lidt anderledes input til skattedebatten. Virker det? Døm selv...
***************************************************
***************************************************
Der var engang ti mennesker, som sammen gik på restaurant hver eneste dag. Den samlede regning lød altid på 1.000 kr., og da de var opfostret i et velfærdssamfund, blev de enige om, at de gerne ville dele regningen efter samme model, som vi betaler skat.
Det betød derfor, at de fire første - de fattigste - slap for at betale noget overhovedet. Den femte skulle betale 10 kr., den sjette 30 kr. og den syvende skulle betale 70 kr. Den ottende betalte 120 og den niende 180 kr. Den tiende, som var den rigeste af dem alle, skulle betale 590 kr.
Sådan spiser de sammen hver dag, og alle er glade for ordningen, så det går rigtig godt. Lige indtil den dag da restauratøren beslutter sig for at give dem rabat, fordi de er så gode kunder. De 10 får 200 kr. i rabat på middagen hver aften, så det nu kun koster 800 kr. for de ti at spise på restauranten.
Rabatten ændrer ikke ved, at de 10 fortsat er enige om, at regningen skal betales efter samme model, som den vi betaler skat med, og at de første fire fortsat ikke skal betale noget. Med andre ord er situationen uændret for dem.
Men hvad med de tilbageværende seks personer - dem som hidtil har betalt regningen? De regner på tingene og prøver at dividere de 200 kr. med seks og kommer frem til, at det giver 33,33 kr. pr. person. Hvis de trækker det beløb fra hver enkelt persons hidtidige bidrag, betyder det, at den femte og den sjette person nu ligefrem skal have penge for at spise med.
Restauratøren foreslår, at de i stedet fordeler rabatten nogenlunde jævnt og igen efter samme model som skattebetalingen. Resultatet bliver, at nu kan også den femte person spise gratis. Den sjette person slipper med 20 kr., den syvende person skal fremover betale 50 kr., den ottende person 90 kr. og den niende person 120 kr. Den tiende skal i stedet for 590 kr. nu betale 520 kr. Alle seks betalende personer slipper med en lavere pris end hidtil, mens de første fire fortsat slipper uden at skulle betale.
Da de kommer udenfor restauranten, er der pludselig én af de ti, som begynder at sammenligne, hvad hver enkelt har fået ud af de 200 kr. i rabat.
"Jeg fik kun 10 kr. af rabatten," siger den sjette person og peger på den tiende person, "men du fik 70 kr."
"Ja, netop," siger den femte person, "jeg sparede også kun en tier, men han fik syv gange så meget som mig. Det er jo uretfærdigt."
"Det er sandt," råber den syvende person, "hvorfor skal han have 70 kr., når jeg kun fik 20 kr. De rige får altid mest."
"Hør lige et øjeblik," skriger de fire første, "vi fik faktisk slet ingenting. Det her system udnytter de fattigste."
Det ender i opstandelse, og de ni personer omringer den tiende og giver ham tæsk.
Næste aften kommer han slet ikke til middagen, men de ni andre sætter sig til bordet og indtager middagen som sædvanligt. Da de får regningen, opdager de noget ...
Der mangler 440 kr.
/ Kristian
P.S. - De korte nyheder: Anna har samlet ind til Red Barnet og slog rekord for indsamlerne i Vejle, vi har brækket gangen ned i flyttet elskabet i weekenden, byttet nogle bryllupsgaver og købt noget stel i Bilka, hvor Bilka lavede en fejl, så vi kun betalte 1200 i stedet for 1800 kroner for skidtet :o)
***************************************************
***************************************************
Der var engang ti mennesker, som sammen gik på restaurant hver eneste dag. Den samlede regning lød altid på 1.000 kr., og da de var opfostret i et velfærdssamfund, blev de enige om, at de gerne ville dele regningen efter samme model, som vi betaler skat.
Det betød derfor, at de fire første - de fattigste - slap for at betale noget overhovedet. Den femte skulle betale 10 kr., den sjette 30 kr. og den syvende skulle betale 70 kr. Den ottende betalte 120 og den niende 180 kr. Den tiende, som var den rigeste af dem alle, skulle betale 590 kr.
Sådan spiser de sammen hver dag, og alle er glade for ordningen, så det går rigtig godt. Lige indtil den dag da restauratøren beslutter sig for at give dem rabat, fordi de er så gode kunder. De 10 får 200 kr. i rabat på middagen hver aften, så det nu kun koster 800 kr. for de ti at spise på restauranten.
Rabatten ændrer ikke ved, at de 10 fortsat er enige om, at regningen skal betales efter samme model, som den vi betaler skat med, og at de første fire fortsat ikke skal betale noget. Med andre ord er situationen uændret for dem.
Men hvad med de tilbageværende seks personer - dem som hidtil har betalt regningen? De regner på tingene og prøver at dividere de 200 kr. med seks og kommer frem til, at det giver 33,33 kr. pr. person. Hvis de trækker det beløb fra hver enkelt persons hidtidige bidrag, betyder det, at den femte og den sjette person nu ligefrem skal have penge for at spise med.
Restauratøren foreslår, at de i stedet fordeler rabatten nogenlunde jævnt og igen efter samme model som skattebetalingen. Resultatet bliver, at nu kan også den femte person spise gratis. Den sjette person slipper med 20 kr., den syvende person skal fremover betale 50 kr., den ottende person 90 kr. og den niende person 120 kr. Den tiende skal i stedet for 590 kr. nu betale 520 kr. Alle seks betalende personer slipper med en lavere pris end hidtil, mens de første fire fortsat slipper uden at skulle betale.
Da de kommer udenfor restauranten, er der pludselig én af de ti, som begynder at sammenligne, hvad hver enkelt har fået ud af de 200 kr. i rabat.
"Jeg fik kun 10 kr. af rabatten," siger den sjette person og peger på den tiende person, "men du fik 70 kr."
"Ja, netop," siger den femte person, "jeg sparede også kun en tier, men han fik syv gange så meget som mig. Det er jo uretfærdigt."
"Det er sandt," råber den syvende person, "hvorfor skal han have 70 kr., når jeg kun fik 20 kr. De rige får altid mest."
"Hør lige et øjeblik," skriger de fire første, "vi fik faktisk slet ingenting. Det her system udnytter de fattigste."
Det ender i opstandelse, og de ni personer omringer den tiende og giver ham tæsk.
Næste aften kommer han slet ikke til middagen, men de ni andre sætter sig til bordet og indtager middagen som sædvanligt. Da de får regningen, opdager de noget ...
Der mangler 440 kr.
/ Kristian
P.S. - De korte nyheder: Anna har samlet ind til Red Barnet og slog rekord for indsamlerne i Vejle, vi har brækket gangen ned i flyttet elskabet i weekenden, byttet nogle bryllupsgaver og købt noget stel i Bilka, hvor Bilka lavede en fejl, så vi kun betalte 1200 i stedet for 1800 kroner for skidtet :o)
Tuesday, September 4, 2007
Bryllup
Vi er netop kommet hjem fra vores mini-bryllupsrejse. 2 dage på Hvedholm Slot på Fyn i Dronningesuiten, jow jow... Gourmet-middag mandag aften med vin til 300 spir flasken, jow jow... Anette fra Sydbank, jeg håber ikke, du nogensinde læser disse linier ;o)
Jeg/vi orker ikke ret meget lige nu, da vi begge skranter og jeg er ved at lægge mig med halsbetændelse igen. Hovedet er fuldt af indtryk og jeg har slet ikke fordøjet alt det, der er sket endnu, så det bliver ikke til ret meget skriveri lige nu. Dog vil jeg dog gerne dele min tale med jer, ligesom vi har fået en kopi af præstens og jeg regner med at skrive den af og lægge den ind her også.
Men altså - ikke så meget snak, here comes the speach:
****************************************************
****************************************************
****************************************************
Jeg sad og fandt nogle citater for at finde inspiration til denne tale – for at finde et godt sted at starte. Søger man f.eks på ”citat” og ”kvinder” på Google finder man alt lige fra:
Det er når vi kysser hendes læber, at vi mærker Guds åndedræt
til
Røvere forlanger pengene eller livet, kvinder forlanger begge dele
til
Det er med kvinder som med biler: Enten skal de skiftes ud hvert andet år eller også skal de køres helt ned
Den kan man så tænke lidt over...
Jeg har spekuleret en del over, hvorfor jeg gerne ville giftes – inden jeg friede, naturligvis... Jeg kan godt lide at stille den slags spørgsmål, for nogle gange kan det tage lang tid at finde svar på selv de mest simple spørgsmål. Anna spurgte f.eks engang, hvorfor jeg gerne ville giftes med hende – og jeg vidste det faktisk ikke - udover at jeg ved, at det vil jeg gerne. Men jeg havde ikke svar på rede hånd, og det overraskede mig meget, at jeg kunne ikke kunne svare på noget så simpelt... Hvorfor vil jeg egentlig gerne giftes? Jeg blev igen taget med bukserne nede, da præsten spurgte mig om præcis det samme. Tja... Hvorfor egentligt? Igen havde jeg ikke noget klart svar, så om aftenen besluttede jeg mig for at nævne det i min tale, for så var jeg tvunget til at finde ud af det
”Det gjælder om at finde en Sandhed, som er Sandhed for mig, at finde den Idee, for hvilken jeg vil leve og døe.” – skrev Søren Kierkegaard. Jeg har ledt i mange år efter Det, lige præcis Det, som jeg ville leve og dø for – uden at jeg egentlig vidste, hvad jeg ledte efter. Jeg kunne bare konstatere, at jeg ikke var rigtig glad i hverdagen og jeg var nødt til at omgive mig med arbejde, opgaver og andre mennesker for at holde mit sind beskæftiget, så tiden ikke blev for lang og jeg behøvede tænke så meget over, om jeg havde det godt. Jeg tillod ikke mig selv at tvivle på, at det jeg lavede, var det rigtige. Og det var det jo ikke – og det ramte mig meget hårdt, da jeg pludselig måtte erkende, at jeg ikke havde det ret godt, selvom alting så fint ud på overfladen.
Det er cirka 7 år siden, dvs. et år før jeg mødte Anna første gang. Jeg brugte det meste af en vinter på at hoppe ind i en mental helikopter og kigge lidt på verden ovenfra – og som bekendt ser landskabet meget anderledes ud fra en flyvemaskine, end når man står på landjorden. Jeg er sikker på, at havde jeg ikke dengang for 7 år siden stoppet op og givet mig tid og turdet tvivle på det fundament, jeg baserede mit liv på, så havde vi ikke stået her i dag. Annas og mit forhold var aldrig nået så vidt, hvis det nogensinde var blevet til mere end en tur i byen. Det, jeg fandt ved at svæve rundt oppe i luften, det var troen. Ikke tro i religiøs forstand, men jeg fandt en tro på, at livet ville give mening, hvis jeg begyndte at være mere ærlig overfor mig selv og overfor andre. Det er lang tid siden, jeg har været oppe i helikopteren sidst, men jeg har ikke glemt, hvad jeg fandt ud af dengang. Mennesker skal have noget at tro på, ellers kan de ikke leve lykkeligt.
Giftermålet er et symbol på tro, så derfor var det naturligt for mig at fri til Anna. Det vidste jeg bare ikke, dengang jeg friede, men det ved jeg nu. Det eneste, Anna og jeg behøver at vide er, at hvis vi nogensinde begynder at tvivle på hinanden, så skal vi tro endnu mere på netop hinanden, så skal det nok gå hvadend der sker. Jeg er helt sikker på, der ikke findes et alternativ til tro, når to mennesker skal leve lykkeligt i et ægteskab.
Anna – jeg elsker dig, fordi du tror på mig.
Jeg vil gerne udbringe en skål for min dejlige brud.
*************************************************
*************************************************
*************************************************
/ Kristian
Jeg/vi orker ikke ret meget lige nu, da vi begge skranter og jeg er ved at lægge mig med halsbetændelse igen. Hovedet er fuldt af indtryk og jeg har slet ikke fordøjet alt det, der er sket endnu, så det bliver ikke til ret meget skriveri lige nu. Dog vil jeg dog gerne dele min tale med jer, ligesom vi har fået en kopi af præstens og jeg regner med at skrive den af og lægge den ind her også.
Men altså - ikke så meget snak, here comes the speach:
****************************************************
****************************************************
****************************************************
Jeg sad og fandt nogle citater for at finde inspiration til denne tale – for at finde et godt sted at starte. Søger man f.eks på ”citat” og ”kvinder” på Google finder man alt lige fra:
Det er når vi kysser hendes læber, at vi mærker Guds åndedræt
til
Røvere forlanger pengene eller livet, kvinder forlanger begge dele
til
Det er med kvinder som med biler: Enten skal de skiftes ud hvert andet år eller også skal de køres helt ned
Den kan man så tænke lidt over...
Jeg har spekuleret en del over, hvorfor jeg gerne ville giftes – inden jeg friede, naturligvis... Jeg kan godt lide at stille den slags spørgsmål, for nogle gange kan det tage lang tid at finde svar på selv de mest simple spørgsmål. Anna spurgte f.eks engang, hvorfor jeg gerne ville giftes med hende – og jeg vidste det faktisk ikke - udover at jeg ved, at det vil jeg gerne. Men jeg havde ikke svar på rede hånd, og det overraskede mig meget, at jeg kunne ikke kunne svare på noget så simpelt... Hvorfor vil jeg egentlig gerne giftes? Jeg blev igen taget med bukserne nede, da præsten spurgte mig om præcis det samme. Tja... Hvorfor egentligt? Igen havde jeg ikke noget klart svar, så om aftenen besluttede jeg mig for at nævne det i min tale, for så var jeg tvunget til at finde ud af det
”Det gjælder om at finde en Sandhed, som er Sandhed for mig, at finde den Idee, for hvilken jeg vil leve og døe.” – skrev Søren Kierkegaard. Jeg har ledt i mange år efter Det, lige præcis Det, som jeg ville leve og dø for – uden at jeg egentlig vidste, hvad jeg ledte efter. Jeg kunne bare konstatere, at jeg ikke var rigtig glad i hverdagen og jeg var nødt til at omgive mig med arbejde, opgaver og andre mennesker for at holde mit sind beskæftiget, så tiden ikke blev for lang og jeg behøvede tænke så meget over, om jeg havde det godt. Jeg tillod ikke mig selv at tvivle på, at det jeg lavede, var det rigtige. Og det var det jo ikke – og det ramte mig meget hårdt, da jeg pludselig måtte erkende, at jeg ikke havde det ret godt, selvom alting så fint ud på overfladen.
Det er cirka 7 år siden, dvs. et år før jeg mødte Anna første gang. Jeg brugte det meste af en vinter på at hoppe ind i en mental helikopter og kigge lidt på verden ovenfra – og som bekendt ser landskabet meget anderledes ud fra en flyvemaskine, end når man står på landjorden. Jeg er sikker på, at havde jeg ikke dengang for 7 år siden stoppet op og givet mig tid og turdet tvivle på det fundament, jeg baserede mit liv på, så havde vi ikke stået her i dag. Annas og mit forhold var aldrig nået så vidt, hvis det nogensinde var blevet til mere end en tur i byen. Det, jeg fandt ved at svæve rundt oppe i luften, det var troen. Ikke tro i religiøs forstand, men jeg fandt en tro på, at livet ville give mening, hvis jeg begyndte at være mere ærlig overfor mig selv og overfor andre. Det er lang tid siden, jeg har været oppe i helikopteren sidst, men jeg har ikke glemt, hvad jeg fandt ud af dengang. Mennesker skal have noget at tro på, ellers kan de ikke leve lykkeligt.
Giftermålet er et symbol på tro, så derfor var det naturligt for mig at fri til Anna. Det vidste jeg bare ikke, dengang jeg friede, men det ved jeg nu. Det eneste, Anna og jeg behøver at vide er, at hvis vi nogensinde begynder at tvivle på hinanden, så skal vi tro endnu mere på netop hinanden, så skal det nok gå hvadend der sker. Jeg er helt sikker på, der ikke findes et alternativ til tro, når to mennesker skal leve lykkeligt i et ægteskab.
Anna – jeg elsker dig, fordi du tror på mig.
Jeg vil gerne udbringe en skål for min dejlige brud.
*************************************************
*************************************************
*************************************************
/ Kristian
Friday, August 31, 2007
Hvad er en dagbog værd?
Tja... Det er i hvert fald ganske uhyrligt morsomt at læse om en dag som denne
http://kerbou.blogspot.com/2007/02/murphys-lov.html
...specielt når mange af detaljerne bliver genoplivet på den fede måde. Jeg har lige siddet og kluk-leet over, hvor vanvittig en dag vi havde dengang. Den næste barnedåb, vi skal til, kan næppe blive lige så vanvittig.
Fortalte jeg egentlig, at vi aldrig har fået regningen på bilen? 20.000 spir endte det med, for tandrem, bolte, søm, skruer, olie osv. osv løber sgu op... Og så har vores model 16 ventiler, der alle var blevet skæve, så de skulle også skiftes, men vi har aldrig betalt en krone for den endnu. Jeg håber i mit stille sind, at vi er blevet glemt, hvilket er usandsynligt. Intet seriøst menneske, der driver selvstændig virksomhed i dag, glemmer at kræve 20.000 kroner ind, for så svært som det er at drive forretning som lille erhvervsdrivende i dagens Danmark, så skal man sgu nok få kradset penge ind, når der endelig byder sig en lejlighed til det. Omvendt er det altså 2 måneder siden, vi fik bilen tilbage, så han burde have fået samlet sammen til at kunne sende en faktura....... Jeg har sgu ikke tænkt mig at ringe og spørge efter den, må jeg ærligt erkende, for vi kan godt bruge de 20.000 på noget andet. Vores hus, f.eks. Vi krydser fingre for, at han har fortrængt os (I wish).
/ Kristian
http://kerbou.blogspot.com/2007/02/murphys-lov.html
...specielt når mange af detaljerne bliver genoplivet på den fede måde. Jeg har lige siddet og kluk-leet over, hvor vanvittig en dag vi havde dengang. Den næste barnedåb, vi skal til, kan næppe blive lige så vanvittig.
Fortalte jeg egentlig, at vi aldrig har fået regningen på bilen? 20.000 spir endte det med, for tandrem, bolte, søm, skruer, olie osv. osv løber sgu op... Og så har vores model 16 ventiler, der alle var blevet skæve, så de skulle også skiftes, men vi har aldrig betalt en krone for den endnu. Jeg håber i mit stille sind, at vi er blevet glemt, hvilket er usandsynligt. Intet seriøst menneske, der driver selvstændig virksomhed i dag, glemmer at kræve 20.000 kroner ind, for så svært som det er at drive forretning som lille erhvervsdrivende i dagens Danmark, så skal man sgu nok få kradset penge ind, når der endelig byder sig en lejlighed til det. Omvendt er det altså 2 måneder siden, vi fik bilen tilbage, så han burde have fået samlet sammen til at kunne sende en faktura....... Jeg har sgu ikke tænkt mig at ringe og spørge efter den, må jeg ærligt erkende, for vi kan godt bruge de 20.000 på noget andet. Vores hus, f.eks. Vi krydser fingre for, at han har fortrængt os (I wish).
/ Kristian
Dagen før dagen
Så er det sgu op over... Sidder her i huset palle alene (næsten - Marius sover ovenpå) med et glas rødvin og tænker lidt over tingene. Det er sgu skægt - jeg har ikke haft sådan en fornemmelse i maven siden jeg var 8 år gammel og det var dagen før juleaften. En sær kriller i maven af sommerfugle, som jeg ellers ikke har mærket noget til i hele optakten.
Huskeliste til i morgen:
- Bilen skal pyntes. Det klarer vi med nogle blomster fra haven og nogle satinbånd. Måske den også skal vaskes? ;o)
- Frokost indkøb. Morten dukker op klokken 12, så jeg regner med at hoppe en tur i Rema, når de åbner.
- Hente knust is. Fuck - jeg skal huske mælk + et eller andet, som jeg ikke kan huske, hvad er. Var det noget med noget flødeskum til irsk kaffe? Måske jeg bare skulle købe ind, når jeg alligevel er i Vejle.
- Sutter... Næ, dem fik vi købt i dag på vej op i børnehaven.
- Pynt til - ja, til hvad mon? Vi overnatter jo herhjemme, så på en god dag kan det godt være, jeg kunne finde på at peppe vores hjem lidt op, til når vi kommer hjem
Jeg er en smule bekymret for, om min morgengave holder. Jeg synes overhovedet ikke, det er en god ide, selvom det føltes meget rigtigt nede i butikken. Normalt er jeg kold overfor den slags indfald, for jeg jager lynhurtigt den slags tanker på flugt, hvis de viser sig - men lige præcis denne gang er jeg lidt i tvivl om, hvorvidt det er en god ide. Er det lidt for satset? Og hvor tit vil hun egentlig få brug for den? Og hvad nu hvis min gave er totalt fed og hun synes, min gave til hende er kikset? Aaaaarrrghhh......
Dagen før dagen... Det føles sgu meget rigtigt stadigvæk. En gang imellem tænker jeg lidt, hvor mange mennesker før mig, der har sagt det samme og alligevel er endt med at blive skilt. Det føles jo nærmest som om det er forudbestemt, når halvdelen af alle ægteskaber indenfor et par år eller 5 ender i skilsmisse.... Alligevel kan jeg ikke se, hvorfor det ikke skulle gå godt hele vejen. Jeg kan godt se os som både 40, 50 og 60-årige sammen, som verden ser ud nu. Bevares, dagen før mit bryllup er jeg måske også en smule forudindtaget, men grundlæggende synes jeg hele tiden, det har givet mening at tale om en fremtid, der inkluderer os begge to. Hele vejen, vel at mærke. Hvem ville have troet det for 10 år siden om undertegnede? Ikke mig ;o)
Jeg tror, jeg vil drikke et glas rødvin mere (det bliver så 3 - eller var det 4?) - og så vil jeg i seng. En stor dag venter....
/ Kristian
Huskeliste til i morgen:
- Bilen skal pyntes. Det klarer vi med nogle blomster fra haven og nogle satinbånd. Måske den også skal vaskes? ;o)
- Frokost indkøb. Morten dukker op klokken 12, så jeg regner med at hoppe en tur i Rema, når de åbner.
- Hente knust is. Fuck - jeg skal huske mælk + et eller andet, som jeg ikke kan huske, hvad er. Var det noget med noget flødeskum til irsk kaffe? Måske jeg bare skulle købe ind, når jeg alligevel er i Vejle.
- Sutter... Næ, dem fik vi købt i dag på vej op i børnehaven.
- Pynt til - ja, til hvad mon? Vi overnatter jo herhjemme, så på en god dag kan det godt være, jeg kunne finde på at peppe vores hjem lidt op, til når vi kommer hjem
Jeg er en smule bekymret for, om min morgengave holder. Jeg synes overhovedet ikke, det er en god ide, selvom det føltes meget rigtigt nede i butikken. Normalt er jeg kold overfor den slags indfald, for jeg jager lynhurtigt den slags tanker på flugt, hvis de viser sig - men lige præcis denne gang er jeg lidt i tvivl om, hvorvidt det er en god ide. Er det lidt for satset? Og hvor tit vil hun egentlig få brug for den? Og hvad nu hvis min gave er totalt fed og hun synes, min gave til hende er kikset? Aaaaarrrghhh......
Dagen før dagen... Det føles sgu meget rigtigt stadigvæk. En gang imellem tænker jeg lidt, hvor mange mennesker før mig, der har sagt det samme og alligevel er endt med at blive skilt. Det føles jo nærmest som om det er forudbestemt, når halvdelen af alle ægteskaber indenfor et par år eller 5 ender i skilsmisse.... Alligevel kan jeg ikke se, hvorfor det ikke skulle gå godt hele vejen. Jeg kan godt se os som både 40, 50 og 60-årige sammen, som verden ser ud nu. Bevares, dagen før mit bryllup er jeg måske også en smule forudindtaget, men grundlæggende synes jeg hele tiden, det har givet mening at tale om en fremtid, der inkluderer os begge to. Hele vejen, vel at mærke. Hvem ville have troet det for 10 år siden om undertegnede? Ikke mig ;o)
Jeg tror, jeg vil drikke et glas rødvin mere (det bliver så 3 - eller var det 4?) - og så vil jeg i seng. En stor dag venter....
/ Kristian
Tuesday, August 7, 2007
Hun er sgu skarp, hende Helle Thorning...
http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article325041.ece
Bid mærke i sidste sætning:
"Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at når vi når valget, så vil det stå lysende klart, at danskerne har et valg"...... Hvis hun bliver statsminister efter næste valg, så emigrerer jeg fandeme og efterlader flertallet af danskere med stemmeret til deres egen, velfortjente skæbne.
/ Kristian
Bid mærke i sidste sætning:
"Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at når vi når valget, så vil det stå lysende klart, at danskerne har et valg"...... Hvis hun bliver statsminister efter næste valg, så emigrerer jeg fandeme og efterlader flertallet af danskere med stemmeret til deres egen, velfortjente skæbne.
/ Kristian
Thursday, August 2, 2007
Bryllupstale teaser
Jeg sad og fandt nogle citater for at finde inspiration til den kommende bryllupstale – søger man f.eks på ”citat” og ”kvinder” på Google finder man alt lige fra:
"Det er når vi kysser hendes læber, at vi mærker Guds åndedræt"
til
"Røvere forlanger pengene eller livet, kvinder forlanger begge dele"
til
"Det er med kvinder som med biler: Enten skal de skiftes ud hvert andet år eller også skal de køres helt ned"
Den kan man så tænke lidt over :o)
/ Kristian
"Det er når vi kysser hendes læber, at vi mærker Guds åndedræt"
til
"Røvere forlanger pengene eller livet, kvinder forlanger begge dele"
til
"Det er med kvinder som med biler: Enten skal de skiftes ud hvert andet år eller også skal de køres helt ned"
Den kan man så tænke lidt over :o)
/ Kristian
Sunday, July 22, 2007
Frankrig tur-retur
Netop hjemvendt fra Frankrig... Jeg vil være ærlig og indrømme, at følgende ide er hugget fra en af de bøger, jeg fik pløjet igennem dernede, nemlig: En liste. Korrekt, jeg lånte i et anfald af desperation over manglende læsestof Nynnes Dagbog og læste den på et par dage, for den var egentlig OK sjov. Så derfor - en liste:
Antal kilometer kørt:
Ca. 4700, heraf de 3400 på turen ned og hjem igen.
Antal episoder, der kræver et opkald til forsikringsselskabet efter hjemkomst
Et - højre brilleglas revnede, da vi klokken ca. 00.15 stod på parkeringspladsen foran et skummelt 2-stjernet hotel i Frankrig og skulle ind i bilen. En våd elastik, der holdt klapvognen på plads på en cykelanhænger, smuttede mellem fingrene på mig og SLAM! - så fik jeg den lige i bærret. Når man har kørt 1000,2 kilometer på 12 timer, så havde man sgu egentlig ikke lige brug for et par smadrede briller oveni... Fuck, jeg var tosset. Anna og Thea forduftede i minutterne efter lige så stille med Marius ind på hotellet, mens jeg dampede af ude på parkeringspladsen, inden jeg gik med dem ind. Brillerne var brugbare - men heller ikke mere... Ellers havde Anna skullet køre resten af turen og det tvivler jeg på, nogen af os havde syntes ret godt om.
Liter rødvin nedsvælget:
Utallige
Antal sjove oplevelser med Marius
Uendelige
Butikker, jeg har været inde i uden at købe noget
Tallet er højt, men ikke tre-cifret.
Hvorfor besøge så mange butikker uden at købe noget?
Fordi det er efter alt at dømme det, man (bl.a.) gør, når man er på ferie med fam. Bank Larsen i Frankrig - man går i butikker og køber noget... Qua min opvækst udenfor Bank Larsen klanen købte jeg ikke noget, men jeg vidste efter en uges tid en masse om, hvor billigt man kan få ting udenfor Danmarks grænser. Det er ikke en skrøne, når DK år efter år ligger i top 3 over dyre lande at bo i - vi betaler sgu for meget, når vi handler. Et eksempel: Tapet koster flere hundrede kroner rullen, hvis du vil have noget lidt sjovere end den klassiske savssmuldshørmer. Vi gav 8 Euro (ca. 60 kroner) for mønstret tapet, du snildt giver 2-300 kroner rullen for herhjemme.... Måske man skulle tage en forlænget weekend, fylde bilen med tapet og sælge skidtet på DBA? Det kunne garanteret godt betale både turen + en efterfølgende ferie.
Solskoldninger?
Nej, men muligheden var til stede. Vejret var bedre og solen brændte hårdere, men vi fik alligevel vores del af tunge regnbyger
Boghandlere besøgt i jagten på engelsk litteratur:
4-5 stykker - hvoraf jeg kun fandt noget i en enkelt. Franskmænd kan ikke andre sprog end fransk. De gider heller ikke prøve, så det var sgu en oplevelse at skulle ind til en fransk brillemand og prøve at bestille et nyt glas. Aldrig har jeg set en voksen mand svede så heftigt i håndfladerne som da han fandt ud af, at vi reelt kun kunne kommunikere med fagter og tegnsprog og... grynt? "Parlez-vous Anglais" blev til noget i retning af "Babeblu Ængliz", hviket først fik ham til at kigge mærkeligt og derefter kickstartede hans hypofyse det adrenalinkick, der senere resulterede i, at svedkirtlerne i hans håndflader kom på overarbejde. Når man som jeg sidst formulerede en fransk glose til eksamen i 3g på Ribe Katedralskole for 10 år siden og ikke har beskæftiget mig med emnet siden, så kan og skal det give nogle sjove situationer.... Nå, men lykkeligvis var mit problem åbenlyst (jeg stod i en brilleforretning og gav brillemanden et par briller, der var i stykker). Det kunne selv en ikke-engelsktalende franskmand forstå og da han også kunne måle styrken på glasset selvom det var itu så lykkedes det at få bestilt et nyt glas uden problemer. At hans tastatur bagefter så ud som om nogen havde spildt en halv liter vand i nærheden kan jeg ikke tage æren for - jeg var imponeret over, at han trods alt bevarede roen og bevidstheden om, at han havde en fantastisk historie at fortælle til sin kone og fremtidige børnebørn gjorde det hele til en fin oplevelse.
"NU skal i høre om dengang bedstefar stod ansigt til ansigt med min barndoms skræk Hr. Turist og talte i tunger, mens han smilede skummelt og jeg troede, min sidste time var kommet..."
Jeg hentede glasset to dage senere, måtte undvære mine briller i 1½ time og betalte 75 Euro for hele herligheden... Igen: Det havde sgu kostet mere end små 550 kroner at lave et brilleglas og få det sat i, hvis det havde været her i kongeriget. Og så havde det taget mindst en uge.
Er der billeder?
Ja, men vi skal have lavet en billed-bytte session, inden vi smider dem på. De kommer - bare rolig :o)
Bedste seværdighed:
St. Malo - en by, der blev jævnet med jorden under 2. Verdenskrig og genopbygget. Det eneste, der overlevede bomberne var bymuren - en ordentlig 8 meter tyk motherfucker, som ikke engang en B-52 med fuldt læs kunne tage livet af.
Ture i havet:
En enkelt - selvom vi boede 2 kilometer fra havet, så var vi ikke ret tit ved stranden. Mest pga. vejret, men at være på ferie med Marius er immervæk noget helt andet end at være selv afsted, for han har nået en alder, hvor man er på, når han er vågen - og først kan slappe af, når han sover. Der skal bare altid være en i nærheden af ham ligemeget hvad - for han kræver 90% af al opmærksomhed i et rum med mere end et menneske. Det var selvfølgelig godt at være afsted så mange, for så var der altid nogen i nærheden, men stadigvæk hang vi (Anna + undertegnede) på tjansen at trøste, skifte ble, lægge til at sove osv. osv.... Jeg kan til overflod godt forstå, hvorfor nogle mennesker godt kan gå kold i at få børn, for det er nemt at blive frustreret over manglende tid og overskud til ret meget andet end lige at holde skruen i vandet mht. tøjvask og rengøring af hytten derhjemme.
Jeg stopper her - nogen skal nemlig bestille en bryllypsrejse, da vi jo er nogen, der skal giftes 1. september. På en eller anden måde har vi kun fået et enkelt afbud - fra Allan, der har 5 kammerater, hvoraf de 3 har kæreste på. Det ene par har sagt, de aldrig skal giftes og de resterende to vælger at gifte sig samme dag. Vores invitation kom sidst (vi missede deres invitation med en uge), så han måtte give fortabt og melde fra... Hvor ærgeligt kan det blive? Anyway - jeg har en ide om, at jeg får ham at se inden brylluppet alligevel ;o)
/ Kristian
Antal kilometer kørt:
Ca. 4700, heraf de 3400 på turen ned og hjem igen.
Antal episoder, der kræver et opkald til forsikringsselskabet efter hjemkomst
Et - højre brilleglas revnede, da vi klokken ca. 00.15 stod på parkeringspladsen foran et skummelt 2-stjernet hotel i Frankrig og skulle ind i bilen. En våd elastik, der holdt klapvognen på plads på en cykelanhænger, smuttede mellem fingrene på mig og SLAM! - så fik jeg den lige i bærret. Når man har kørt 1000,2 kilometer på 12 timer, så havde man sgu egentlig ikke lige brug for et par smadrede briller oveni... Fuck, jeg var tosset. Anna og Thea forduftede i minutterne efter lige så stille med Marius ind på hotellet, mens jeg dampede af ude på parkeringspladsen, inden jeg gik med dem ind. Brillerne var brugbare - men heller ikke mere... Ellers havde Anna skullet køre resten af turen og det tvivler jeg på, nogen af os havde syntes ret godt om.
Liter rødvin nedsvælget:
Utallige
Antal sjove oplevelser med Marius
Uendelige
Butikker, jeg har været inde i uden at købe noget
Tallet er højt, men ikke tre-cifret.
Hvorfor besøge så mange butikker uden at købe noget?
Fordi det er efter alt at dømme det, man (bl.a.) gør, når man er på ferie med fam. Bank Larsen i Frankrig - man går i butikker og køber noget... Qua min opvækst udenfor Bank Larsen klanen købte jeg ikke noget, men jeg vidste efter en uges tid en masse om, hvor billigt man kan få ting udenfor Danmarks grænser. Det er ikke en skrøne, når DK år efter år ligger i top 3 over dyre lande at bo i - vi betaler sgu for meget, når vi handler. Et eksempel: Tapet koster flere hundrede kroner rullen, hvis du vil have noget lidt sjovere end den klassiske savssmuldshørmer. Vi gav 8 Euro (ca. 60 kroner) for mønstret tapet, du snildt giver 2-300 kroner rullen for herhjemme.... Måske man skulle tage en forlænget weekend, fylde bilen med tapet og sælge skidtet på DBA? Det kunne garanteret godt betale både turen + en efterfølgende ferie.
Solskoldninger?
Nej, men muligheden var til stede. Vejret var bedre og solen brændte hårdere, men vi fik alligevel vores del af tunge regnbyger
Boghandlere besøgt i jagten på engelsk litteratur:
4-5 stykker - hvoraf jeg kun fandt noget i en enkelt. Franskmænd kan ikke andre sprog end fransk. De gider heller ikke prøve, så det var sgu en oplevelse at skulle ind til en fransk brillemand og prøve at bestille et nyt glas. Aldrig har jeg set en voksen mand svede så heftigt i håndfladerne som da han fandt ud af, at vi reelt kun kunne kommunikere med fagter og tegnsprog og... grynt? "Parlez-vous Anglais" blev til noget i retning af "Babeblu Ængliz", hviket først fik ham til at kigge mærkeligt og derefter kickstartede hans hypofyse det adrenalinkick, der senere resulterede i, at svedkirtlerne i hans håndflader kom på overarbejde. Når man som jeg sidst formulerede en fransk glose til eksamen i 3g på Ribe Katedralskole for 10 år siden og ikke har beskæftiget mig med emnet siden, så kan og skal det give nogle sjove situationer.... Nå, men lykkeligvis var mit problem åbenlyst (jeg stod i en brilleforretning og gav brillemanden et par briller, der var i stykker). Det kunne selv en ikke-engelsktalende franskmand forstå og da han også kunne måle styrken på glasset selvom det var itu så lykkedes det at få bestilt et nyt glas uden problemer. At hans tastatur bagefter så ud som om nogen havde spildt en halv liter vand i nærheden kan jeg ikke tage æren for - jeg var imponeret over, at han trods alt bevarede roen og bevidstheden om, at han havde en fantastisk historie at fortælle til sin kone og fremtidige børnebørn gjorde det hele til en fin oplevelse.
"NU skal i høre om dengang bedstefar stod ansigt til ansigt med min barndoms skræk Hr. Turist og talte i tunger, mens han smilede skummelt og jeg troede, min sidste time var kommet..."
Jeg hentede glasset to dage senere, måtte undvære mine briller i 1½ time og betalte 75 Euro for hele herligheden... Igen: Det havde sgu kostet mere end små 550 kroner at lave et brilleglas og få det sat i, hvis det havde været her i kongeriget. Og så havde det taget mindst en uge.
Er der billeder?
Ja, men vi skal have lavet en billed-bytte session, inden vi smider dem på. De kommer - bare rolig :o)
Bedste seværdighed:
St. Malo - en by, der blev jævnet med jorden under 2. Verdenskrig og genopbygget. Det eneste, der overlevede bomberne var bymuren - en ordentlig 8 meter tyk motherfucker, som ikke engang en B-52 med fuldt læs kunne tage livet af.
Ture i havet:
En enkelt - selvom vi boede 2 kilometer fra havet, så var vi ikke ret tit ved stranden. Mest pga. vejret, men at være på ferie med Marius er immervæk noget helt andet end at være selv afsted, for han har nået en alder, hvor man er på, når han er vågen - og først kan slappe af, når han sover. Der skal bare altid være en i nærheden af ham ligemeget hvad - for han kræver 90% af al opmærksomhed i et rum med mere end et menneske. Det var selvfølgelig godt at være afsted så mange, for så var der altid nogen i nærheden, men stadigvæk hang vi (Anna + undertegnede) på tjansen at trøste, skifte ble, lægge til at sove osv. osv.... Jeg kan til overflod godt forstå, hvorfor nogle mennesker godt kan gå kold i at få børn, for det er nemt at blive frustreret over manglende tid og overskud til ret meget andet end lige at holde skruen i vandet mht. tøjvask og rengøring af hytten derhjemme.
Jeg stopper her - nogen skal nemlig bestille en bryllypsrejse, da vi jo er nogen, der skal giftes 1. september. På en eller anden måde har vi kun fået et enkelt afbud - fra Allan, der har 5 kammerater, hvoraf de 3 har kæreste på. Det ene par har sagt, de aldrig skal giftes og de resterende to vælger at gifte sig samme dag. Vores invitation kom sidst (vi missede deres invitation med en uge), så han måtte give fortabt og melde fra... Hvor ærgeligt kan det blive? Anyway - jeg har en ide om, at jeg får ham at se inden brylluppet alligevel ;o)
/ Kristian
Friday, June 22, 2007
Det er dyrt at være fattig
Hvad kan man få for et sted mellem 6 og 9000 kroner? Man kan simpelthen få en bil med en ny (og fungerende) toppakning. Korrekt, motoren på vores bil er død. Helt død - så det bliver igen en sag for Onkel Sydbank at redde os igennem de næste par måneder. Vi skal jo heller ikke bruge bilen - bortset fra, at vi skal til bryllup nord for Ålborg i morgen og jeg skal på arbejde cirka hver eneste dag i næste uge. Og nåja - så skal jeg til Ribe fredag til reunion med min gymnasieklasse. Så selvfølgelig kan vi klare os uden bil i et par dage... Vi kører derfor i en lånebil, som forhåbentligt er i bedre stand end vores egen, som nu står ved mekanikeren rundt om hjørnet. Lykkeligvis valgte bilen ikke at stå af på vej til Ålborg i morgen - det kunne have været noget rigtigt lård. Denne gang gik skidtet i stå mellem Vejle og Jelling på en varm sommeraften, så det var til at have med at gøre. Det kunne have været vinter og minus 10 grader...... Man skal jo se lyst på det.
Jeg ringede til banken og bad om at få overført nogle penge fra kassekreditten og klagede min nød over at bruge penge fra den til at reparere bil for - planen (og forudsætningen for overhovedet at få lånet) var jo at bruge den til at lave hus for, så de penge, vi ikke bruger på mursten og spånplader er ren udgift - huset bliver jo ikke mere værd af, at vi reparerer vores bil. Hun havde dog det helt fint med, at vi brugte den til at fixe en bil for - men det er sgu lidt en lad fornemmelse alligevel.
Jeg begynder at forstå, hvorfor det er vigtigt at holde en god stemning i hjemmet - vi gik begge og surmulede hele formiddagen i dag, fordi - ja, fordi vi i forvejen er pænt pressede på at få driften af Vejlevej 55 til at løbe rundt - og så har man egentlig ikke brug for en stor bilreparation oveni. Han var komplet umulig hele formiddagen, fordi vi gik rundt og skumlede... Og om eftermiddagen, da "dommen" og vores fælles skæbne efterhånden var sunket ind kørte vi en tur og hyggede os for at komme lidt væk fra det hele - og så blev han fuldstændig normal igen. Utroligt, så påvirkelig sådan en størrelse er - måske vi bare for fremtiden skal bruge ham som barometer for, hvornår vi har nogle ting, vi lige skal have snakket om. Så ender det med, at vi skændes om, at der ikke er noget at skændes om, fordi han er ved at få en ny tand.... Eller sådan noget ;o)
Anna har lavet kage - med is...... Jeg er smuttet :o)
/ Kristian
Min avis kom i går - sådan der. 3 dage for at sende et brev med en avis i - godt gået. Men næste udgave kom helt planmæssigt i dag, så mon ikke det bare var en smutter?
Jeg ringede til banken og bad om at få overført nogle penge fra kassekreditten og klagede min nød over at bruge penge fra den til at reparere bil for - planen (og forudsætningen for overhovedet at få lånet) var jo at bruge den til at lave hus for, så de penge, vi ikke bruger på mursten og spånplader er ren udgift - huset bliver jo ikke mere værd af, at vi reparerer vores bil. Hun havde dog det helt fint med, at vi brugte den til at fixe en bil for - men det er sgu lidt en lad fornemmelse alligevel.
Jeg begynder at forstå, hvorfor det er vigtigt at holde en god stemning i hjemmet - vi gik begge og surmulede hele formiddagen i dag, fordi - ja, fordi vi i forvejen er pænt pressede på at få driften af Vejlevej 55 til at løbe rundt - og så har man egentlig ikke brug for en stor bilreparation oveni. Han var komplet umulig hele formiddagen, fordi vi gik rundt og skumlede... Og om eftermiddagen, da "dommen" og vores fælles skæbne efterhånden var sunket ind kørte vi en tur og hyggede os for at komme lidt væk fra det hele - og så blev han fuldstændig normal igen. Utroligt, så påvirkelig sådan en størrelse er - måske vi bare for fremtiden skal bruge ham som barometer for, hvornår vi har nogle ting, vi lige skal have snakket om. Så ender det med, at vi skændes om, at der ikke er noget at skændes om, fordi han er ved at få en ny tand.... Eller sådan noget ;o)
Anna har lavet kage - med is...... Jeg er smuttet :o)
/ Kristian
Min avis kom i går - sådan der. 3 dage for at sende et brev med en avis i - godt gået. Men næste udgave kom helt planmæssigt i dag, så mon ikke det bare var en smutter?
Monday, June 18, 2007
Det' en ommer!
Pas på - surt opstød forude:
Nogle gange må man tage sig til hovedet - jeg skulle oprette en reklamation på vores Weekendavis, der ikke dukkede op i fredags, som den plejer. Godt så - ind på Nettet, finde deres abonnementsservice og bum... Så skal man bruge et abonnementsnummer. Lykkeligvis har jeg adgang til Netbank fra arbejde, så den var til at overkomme - jeg logger ind og kan så vælge mellem "Min avis er våd", "Der mangler en sektion", "Avisen kan ikke komme ind af brevsprækken", "Min avis kom for sent" - og det var det. Ikke noget med, at "Min avis er ikke blevet leveret" - eksisterer konceptet ikke i Weekendavis-regi? De har selvtilliden i orden, må man sige...
Jeg ringede så og efter at være kommet igennem en tele-menu, hvor jeg efter at have tastet selvsamme abonnementsnummer ind og tappet igennem en 5-6 spørsgmål fik beskeden "Der er ingen leverance til adressen - tast stjerne for at tale med en servicemedarbejder" !!! Ah men for ind i den hede hule - det kan umuligt blive mere ynkeligt. Vi har nu gennem snart 1½ år fået avisen hver fredag ind af brevsprækken, så jo - der er i høj grad tale om leverance til adressen på et helt igennem stabilt niveau (indtil i fredags, naturligvis). Jeg ringede så ind og servicemedarbejderen (plejer det ikke at være synonym for flaskedreng?) var flink nok - den ros skal de trods alt have.
Om igen - avisen er skam god nok, men konceptet E-service bliver der sgutte ikke brugt meget krudt på.
Nogle gange må man tage sig til hovedet - jeg skulle oprette en reklamation på vores Weekendavis, der ikke dukkede op i fredags, som den plejer. Godt så - ind på Nettet, finde deres abonnementsservice og bum... Så skal man bruge et abonnementsnummer. Lykkeligvis har jeg adgang til Netbank fra arbejde, så den var til at overkomme - jeg logger ind og kan så vælge mellem "Min avis er våd", "Der mangler en sektion", "Avisen kan ikke komme ind af brevsprækken", "Min avis kom for sent" - og det var det. Ikke noget med, at "Min avis er ikke blevet leveret" - eksisterer konceptet ikke i Weekendavis-regi? De har selvtilliden i orden, må man sige...
Jeg ringede så og efter at være kommet igennem en tele-menu, hvor jeg efter at have tastet selvsamme abonnementsnummer ind og tappet igennem en 5-6 spørsgmål fik beskeden "Der er ingen leverance til adressen - tast stjerne for at tale med en servicemedarbejder" !!! Ah men for ind i den hede hule - det kan umuligt blive mere ynkeligt. Vi har nu gennem snart 1½ år fået avisen hver fredag ind af brevsprækken, så jo - der er i høj grad tale om leverance til adressen på et helt igennem stabilt niveau (indtil i fredags, naturligvis). Jeg ringede så ind og servicemedarbejderen (plejer det ikke at være synonym for flaskedreng?) var flink nok - den ros skal de trods alt have.
Om igen - avisen er skam god nok, men konceptet E-service bliver der sgutte ikke brugt meget krudt på.
Tuesday, June 12, 2007
Så blev det sommer
...og så holder det op igen. 30 graders varme i en uges tid og det var så det for denne omgang. Terrassen er færdig - HELT færdig, der mangler ikke liiiige nogle sten eller noget sand eller et par fliser eller noget. Den kan simpelthen ikke blive mere færdig., så det har været en ren fornøjelse at kunne sætte sig ud om morgenen og nyde solen, inden den kom tilpas højt op på himlen til at lynstege alt levende på sin vej. Og som en ekstra bonus har vi også fået lavet havegang - så deeet...
Jeg kom til at læse røveren omkring Naser Khader, som jeg skrev om for et par uger siden... Der skete ingenting udover, at d'herrer Vesselbo og Khader ikke just havde den samme fortolkning af, hvad det var, de havde snakket om. Det bliver spændende at se, hvor mange mandater han får til næste valg nu, hvor der er samlet underskrifter nok ind - og det er egentligt utroligt, at man kan blive valgt ind uden folk ved, hvad de får for deres stemme (udover personen naturligvis).
Marius er begyndt at gå omkring nu - det er sgu sjovt at se ham trippe afsted. Det er også pænt irriterende, at han pludselig er overalt, for han kan pludselig komme fra f.eks køkkenen og ind i stuen på få sekunder, hvor det før tog ham nogle halve minutter. Vi har gensidigt opgivet at holde ham væk fra køkkenskabene med gryder og den slags, så vi har valgt at se således på det: Hvis vi kan høre køkkenskuffen gå op, et barn der hviner af fryd og et grydelåg, der bliver tampet ned i gulvet gentagne gange: Så ved vi, hvor han er! Oprydning osv. bliver så klaret, når han er hældt i seng eller når man skal samle stumperne sammen for at danne sig et overblik over tilgængelige redskaber til at skrue noget mad sammen, hvis det er ved den tid. Desuden har han fået sin egen vilje, hvilket han til tider forsøger at gennemtrumfe - man må næsten beundre den dedikerede indsats, han f.eks kan lægge i kampen for at få sine forældre til at forstå, at han naturligvis ikke skal i seng og under INGEN omstændigheder skal lægges ned i sin seng for at sove. Jeg tvivler på, det står i nogle af børnebøgerne om god skik og brug i børneopdragelse, men han ville ikke falde til ro og rejste sig hele tiden op på trods af de små fifs, vi plejer at bruge a la "Nu lægger jeg dig ned og synger en sang" osv. osv. - men den førstefødte havde sat sig i hovedet, at han ikke skulle ligge ned, men ville op at stå. Det praktiserede vi i et stykke tid, indtil jeg godt kunne se, at vi ikke rigtigt kom nogle vegne med det søde... Så herren af huset endte med at fastholde den førstefødte på ryggen ved at lægge en flad hånd på hans hofte - i et kvarter, der bagefter føltes som en halv aften... For s****, den lille bandit blev hidsig . Han skreg i vilden sky og vred og snoede sig, fordi jeg formastede mig til at have en holdning til, hvad han skulle og ikke skulle gøre. Til sidst blev han så udmattet, at han endte med at indse, at det, jeg blev ved med at putte ind i hånden på ham ikke var endnu et påfund for at ødelægge hans aften, men egentlig bare var hans yndlingsbamse og en sut - og da den erkendelse gik op for ham faldt han heeeelt til ro.... Og det endte med, at han sov som en sten hele natten igennem som han plejer.
Og hvad er moralen: Noget i retning af, at nogle gange er det OK at sætte sig igennem og vise, hvem der bestemmer. Så kan de andre tage deres vattede rygrad og få dårlig samvittighed over, at deres unger ingen respekt har for dem, når de bliver gamle nok til at kunne udvise mangel på den slags.
Jeg kom til at læse røveren omkring Naser Khader, som jeg skrev om for et par uger siden... Der skete ingenting udover, at d'herrer Vesselbo og Khader ikke just havde den samme fortolkning af, hvad det var, de havde snakket om. Det bliver spændende at se, hvor mange mandater han får til næste valg nu, hvor der er samlet underskrifter nok ind - og det er egentligt utroligt, at man kan blive valgt ind uden folk ved, hvad de får for deres stemme (udover personen naturligvis).
Marius er begyndt at gå omkring nu - det er sgu sjovt at se ham trippe afsted. Det er også pænt irriterende, at han pludselig er overalt, for han kan pludselig komme fra f.eks køkkenen og ind i stuen på få sekunder, hvor det før tog ham nogle halve minutter. Vi har gensidigt opgivet at holde ham væk fra køkkenskabene med gryder og den slags, så vi har valgt at se således på det: Hvis vi kan høre køkkenskuffen gå op, et barn der hviner af fryd og et grydelåg, der bliver tampet ned i gulvet gentagne gange: Så ved vi, hvor han er! Oprydning osv. bliver så klaret, når han er hældt i seng eller når man skal samle stumperne sammen for at danne sig et overblik over tilgængelige redskaber til at skrue noget mad sammen, hvis det er ved den tid. Desuden har han fået sin egen vilje, hvilket han til tider forsøger at gennemtrumfe - man må næsten beundre den dedikerede indsats, han f.eks kan lægge i kampen for at få sine forældre til at forstå, at han naturligvis ikke skal i seng og under INGEN omstændigheder skal lægges ned i sin seng for at sove. Jeg tvivler på, det står i nogle af børnebøgerne om god skik og brug i børneopdragelse, men han ville ikke falde til ro og rejste sig hele tiden op på trods af de små fifs, vi plejer at bruge a la "Nu lægger jeg dig ned og synger en sang" osv. osv. - men den førstefødte havde sat sig i hovedet, at han ikke skulle ligge ned, men ville op at stå. Det praktiserede vi i et stykke tid, indtil jeg godt kunne se, at vi ikke rigtigt kom nogle vegne med det søde... Så herren af huset endte med at fastholde den førstefødte på ryggen ved at lægge en flad hånd på hans hofte - i et kvarter, der bagefter føltes som en halv aften... For s****, den lille bandit blev hidsig . Han skreg i vilden sky og vred og snoede sig, fordi jeg formastede mig til at have en holdning til, hvad han skulle og ikke skulle gøre. Til sidst blev han så udmattet, at han endte med at indse, at det, jeg blev ved med at putte ind i hånden på ham ikke var endnu et påfund for at ødelægge hans aften, men egentlig bare var hans yndlingsbamse og en sut - og da den erkendelse gik op for ham faldt han heeeelt til ro.... Og det endte med, at han sov som en sten hele natten igennem som han plejer.
Og hvad er moralen: Noget i retning af, at nogle gange er det OK at sætte sig igennem og vise, hvem der bestemmer. Så kan de andre tage deres vattede rygrad og få dårlig samvittighed over, at deres unger ingen respekt har for dem, når de bliver gamle nok til at kunne udvise mangel på den slags.
Monday, May 28, 2007
Det bliver bedre og bedre
Eyvind Vesselbo forlader Venstre til fordel for Ny Alliance:
http://politiken.dk/indland/article313718.ece
...eller gør han?
http://politiken.dk/indland/article313774.ece
Enten er det helt til grin eller også er det et iscenesat stunt af Ny Alliance for at journalisterne bliver ved med at bruge spalteplads på partiet. Jeg skyder på, han bliver løsgænger - og om et par uger skifter en Venstremand mere og så er Foghs flertal væk... Og hvem vil der blive skrevet en hel masse om, hvis det sker? Ganske rigtigt - Ny Alliance... Det er skidesmart, hvis Naser Khader på den måde kan købe sig noget tid til at skrue et partiprogram sammen, så jeg tror helt afgjort på, at vi er vidner til et iscenesat stykke spin, der har til formål at holde gryden i kog, så Ny Alliance ikke går i glemmebogen alt for hurtigt.
The truth is out there, mu-hahahahaha.... ;o)
http://politiken.dk/indland/article313718.ece
...eller gør han?
http://politiken.dk/indland/article313774.ece
Enten er det helt til grin eller også er det et iscenesat stunt af Ny Alliance for at journalisterne bliver ved med at bruge spalteplads på partiet. Jeg skyder på, han bliver løsgænger - og om et par uger skifter en Venstremand mere og så er Foghs flertal væk... Og hvem vil der blive skrevet en hel masse om, hvis det sker? Ganske rigtigt - Ny Alliance... Det er skidesmart, hvis Naser Khader på den måde kan købe sig noget tid til at skrue et partiprogram sammen, så jeg tror helt afgjort på, at vi er vidner til et iscenesat stykke spin, der har til formål at holde gryden i kog, så Ny Alliance ikke går i glemmebogen alt for hurtigt.
The truth is out there, mu-hahahahaha.... ;o)
Thursday, May 24, 2007
BT og den svære sandhed
Det er lidt sjovt at følge med i, hvordan en historie i et af de mindre lødige dagblade kan udvikle sig. Lad os tage et eksempel om en ung DF'er, der blev lidt for fuld og sang nogle vers af en forbudt sang, samtidig med han fik krampe i højre arm:
http://www.bt.dk/article/20070427/NYHEDER/70427059
med følgende citat af ex-minister Torben Lund:
"Der er ikke noget som helst grundlag for at kræve et dementi af B.T. Den historie B.T. bringer fredag er korrekt. Oven i købet formuleret mere høflig, end man havde behøvet at være. Man kunne have brugt mere stærke tillægsord, end der bruges".
Det fik den konsekvens, at den gode Morten forlod DF
http://www.bt.dk/article/20070429/POLITIK/70429012
Afhængig af, hvem man spurgte, så var der ikke helt enighed om, hvorfor han gik:
http://www.bt.dk/article/20070429/POLITIK/704290341
http://www.bt.dk/article/20070429/POLITIK/704290361
...og så gik der et par dage, hvor BT og den gode Messerschmidt blev enige om en lidt mere rund version af det, der er foregået:
http://www.bt.dk/article/20070522/POLITIK/70522051
Og så mente man jo, at den sag var lukket... Men sørme om ikke Messerschmidt kommer tilbage i folden:
http://www.bt.dk/article/20070524/POLITIK/705240406
...og sørme om DF på vegne af Messerschmidt vil stævne BT for dårlig presseetik (eller hvad sådan noget hedder) og de har tilsyneladende en fornuftig sag...
Der er ikke nogen speciel pointe, men jeg synes, det er morsomt at følge, hvordan dækningen var ekstremt ensidig til at starte med - og lige pludselig er det hele vendt på hovedet, så BT fremstår som dem, der ikke havde styr på deres kilder, da de skrev artiklen. På en måde håber jeg, at BT får et kæmpe rap over nallerne, for det er edderperkemig elendig journalistik, hvis det er så skidt, som DF påstår. Omvendt vil det ærgre mig, hvis DF ender med at kunne bruge sagen til at få en smule sympati og medlidenhed, for så vil de naturligvis spille på, at de onde medier også altid er efter dem uden nogensinde at have noget at have det i. Jeg skal i hvert fald følge med - det er mindst lige så god underholdning som det, man kan sidde og se på DR2 hver fredag aften :o)
http://www.bt.dk/article/20070427/NYHEDER/70427059
med følgende citat af ex-minister Torben Lund:
"Der er ikke noget som helst grundlag for at kræve et dementi af B.T. Den historie B.T. bringer fredag er korrekt. Oven i købet formuleret mere høflig, end man havde behøvet at være. Man kunne have brugt mere stærke tillægsord, end der bruges".
Det fik den konsekvens, at den gode Morten forlod DF
http://www.bt.dk/article/20070429/POLITIK/70429012
Afhængig af, hvem man spurgte, så var der ikke helt enighed om, hvorfor han gik:
http://www.bt.dk/article/20070429/POLITIK/704290341
http://www.bt.dk/article/20070429/POLITIK/704290361
...og så gik der et par dage, hvor BT og den gode Messerschmidt blev enige om en lidt mere rund version af det, der er foregået:
http://www.bt.dk/article/20070522/POLITIK/70522051
Og så mente man jo, at den sag var lukket... Men sørme om ikke Messerschmidt kommer tilbage i folden:
http://www.bt.dk/article/20070524/POLITIK/705240406
...og sørme om DF på vegne af Messerschmidt vil stævne BT for dårlig presseetik (eller hvad sådan noget hedder) og de har tilsyneladende en fornuftig sag...
Der er ikke nogen speciel pointe, men jeg synes, det er morsomt at følge, hvordan dækningen var ekstremt ensidig til at starte med - og lige pludselig er det hele vendt på hovedet, så BT fremstår som dem, der ikke havde styr på deres kilder, da de skrev artiklen. På en måde håber jeg, at BT får et kæmpe rap over nallerne, for det er edderperkemig elendig journalistik, hvis det er så skidt, som DF påstår. Omvendt vil det ærgre mig, hvis DF ender med at kunne bruge sagen til at få en smule sympati og medlidenhed, for så vil de naturligvis spille på, at de onde medier også altid er efter dem uden nogensinde at have noget at have det i. Jeg skal i hvert fald følge med - det er mindst lige så god underholdning som det, man kan sidde og se på DR2 hver fredag aften :o)
Monday, May 7, 2007
Arbeit arbeit...
Det hele går sgu op i arbejde for tiden... Først og fremmest på - ja, nemlig: Arbejde, for jeg er startet på et nyt projekt, hvor jeg skal lære noget ASP.NET (der for de uindviede er et nyt programmeringssprog til at lave hjemmesider med), så der er ikke ret meget, der kan køres på rutinen i disse dage. Anna er ved at skrive psykologi-eksamen, så hun ligger også underdrejet ii forhold til at få ordnet hus-ting - så vores nyerhvervede ejendom begyndte for en uges tid siden i mistænkelig grad at ligne mit værelse, da jeg var 14 år... Der manglede efterhånden kun nogle tallerkner med ketchup og et par tomme mælkekartoner, så var den hjemme, så jeg tog her til aften og mugede ud i køkkenet, lagde tøj sammen, lagde tøj til vask, støvsugede osv. osv., så vi begge kan holde ud at være her. At Anna de sidste mange uger nærmest selv har kørt husholdningen var også en form for motiverende faktor, så det ene med det andet - og så her bagefter føles det sgu egentlig OK, at alt ikke ligger i bunker og nullermændene ikke længere hænger ud nede ved fodpanelerne og forstyrrer husfreden.
Bilen... Tja... Den kører godt, men når der så går en føler i køleren, så kan det kun ende galt, når man holder i kø på Horsensvej på vej op mod Bilka for at købe en ekstra blækpatron, så Anna kunne få printet en eksamensopgave, der skulle afleveres dagen efter. Og det endte hverken værre eller bedre end at jeg pludselig begyndte at få brok med motoren, hvorefter jeg kunne se, at den stod i det røde felt på køleren. Snedig som jeg var tænkte jeg, at "Den kører jo stadig, så jeg lister den op til Bilka og så får den lov til at køle af der, mens jeg handler" - hvorefter den gik i stå ved Vejle N i et lyskryds. De fire første biler havde ikke andet indhold end tørre, visne møgkællinger, der stirrede stift ud i luften, så jeg var nødt til ved egen hjælp at bugsere 1150 kilo stationcar op over en kantsten og ind til siden for at trafikken kunne glide igen. Det lod sig gøre ved lige dele arrigskab og raseri - og så kunne jeg ellers sidde og blomstre i en times tid, indtil Dansk Autohjælp kiggede forbi og bugserede bilen op til min mekaniker. Dagen efter fik jeg lavet en Storm P-anordning med en ledning stikkende op, som jeg selv skulle sætte fast i batteriet, hvis motoren blev for varm. Folk kigger kun lidt mærkeligt, når man holder for rødt og stiger ud, hiver motorhjelmen op og piller ved et eller andet, lukker den i igen, smiler og sætter sig ind - og kører videre, som om intet var hændt. De holder i hvert fald god afstand... I dag fik mekanieren så sat en ny føler i, så ledningskonceptet ikke længere er nødvendigt, hvilket egentlig behager mig ganske godt.
Terrassen er så godt som færdig - kantsten er gravet ned, fliserne er lagt på nær nogle langs en mur, hvor fliserne skal skæres til med en vinkelsliber, der er kørt sand på revnerne og det ligner sgu nærmest en færdig terrasse. Nu mangler vi bare at få afsluttet det hele og få en pladevibrator kørt over fliserne et par gange, så ligger de der til evig tid. Og hvis jeg ser så meget som en lille, elendig møgmyre, der forsøger at grave gange og deslige i det sand, som møjsommeligt og med kærlig hånd er blevet læsset af, stampet og rettet af af undertegnede, så skal jeg personligt nyde at koge et par hundrede liter vand og hælde ned i bærret på den formastelige myre og dens familie, så de kan lære, at man ikke ustraffet underminerer jord og beton-arbejde her på matriklen.
Nåja, og så er Marius begyndt at gå :o) Det er sgu skægt at se den lille bandit grine som en flækket træsko, når han stavrer hen over gulvet - det er helt tydeligt, at noget er "lykkedes". Nu har vi så lige en udfordring i forhold til at hegne haven ind, for om et par uger tæsker han rundt overalt, og det indebærer i hans verden også vejen udenfor, såeh... Nogen må finde noget trådhegn i et byggemarked og så skal det smækkes op ASAP, inden han begynder at få udbrydertendenser for alvor.
Nu vil jeg i seng - det bliver ikke just en kortere dag i morgen og med lidt held vågner Marius også et par gange i løbet af natten, da han brændte sig på noget mad i aftes og ikke rigtigt har villet have sin sut i munden, da vi lagde ham i seng. Siden har han været vågen et par gange, så det kan godt blive en af de nætter. Så jeg triller i bad om lidt og så i seng - synes sgu, jeg er lidt flad
/ Kristian
Bilen... Tja... Den kører godt, men når der så går en føler i køleren, så kan det kun ende galt, når man holder i kø på Horsensvej på vej op mod Bilka for at købe en ekstra blækpatron, så Anna kunne få printet en eksamensopgave, der skulle afleveres dagen efter. Og det endte hverken værre eller bedre end at jeg pludselig begyndte at få brok med motoren, hvorefter jeg kunne se, at den stod i det røde felt på køleren. Snedig som jeg var tænkte jeg, at "Den kører jo stadig, så jeg lister den op til Bilka og så får den lov til at køle af der, mens jeg handler" - hvorefter den gik i stå ved Vejle N i et lyskryds. De fire første biler havde ikke andet indhold end tørre, visne møgkællinger, der stirrede stift ud i luften, så jeg var nødt til ved egen hjælp at bugsere 1150 kilo stationcar op over en kantsten og ind til siden for at trafikken kunne glide igen. Det lod sig gøre ved lige dele arrigskab og raseri - og så kunne jeg ellers sidde og blomstre i en times tid, indtil Dansk Autohjælp kiggede forbi og bugserede bilen op til min mekaniker. Dagen efter fik jeg lavet en Storm P-anordning med en ledning stikkende op, som jeg selv skulle sætte fast i batteriet, hvis motoren blev for varm. Folk kigger kun lidt mærkeligt, når man holder for rødt og stiger ud, hiver motorhjelmen op og piller ved et eller andet, lukker den i igen, smiler og sætter sig ind - og kører videre, som om intet var hændt. De holder i hvert fald god afstand... I dag fik mekanieren så sat en ny føler i, så ledningskonceptet ikke længere er nødvendigt, hvilket egentlig behager mig ganske godt.
Terrassen er så godt som færdig - kantsten er gravet ned, fliserne er lagt på nær nogle langs en mur, hvor fliserne skal skæres til med en vinkelsliber, der er kørt sand på revnerne og det ligner sgu nærmest en færdig terrasse. Nu mangler vi bare at få afsluttet det hele og få en pladevibrator kørt over fliserne et par gange, så ligger de der til evig tid. Og hvis jeg ser så meget som en lille, elendig møgmyre, der forsøger at grave gange og deslige i det sand, som møjsommeligt og med kærlig hånd er blevet læsset af, stampet og rettet af af undertegnede, så skal jeg personligt nyde at koge et par hundrede liter vand og hælde ned i bærret på den formastelige myre og dens familie, så de kan lære, at man ikke ustraffet underminerer jord og beton-arbejde her på matriklen.
Nåja, og så er Marius begyndt at gå :o) Det er sgu skægt at se den lille bandit grine som en flækket træsko, når han stavrer hen over gulvet - det er helt tydeligt, at noget er "lykkedes". Nu har vi så lige en udfordring i forhold til at hegne haven ind, for om et par uger tæsker han rundt overalt, og det indebærer i hans verden også vejen udenfor, såeh... Nogen må finde noget trådhegn i et byggemarked og så skal det smækkes op ASAP, inden han begynder at få udbrydertendenser for alvor.
Nu vil jeg i seng - det bliver ikke just en kortere dag i morgen og med lidt held vågner Marius også et par gange i løbet af natten, da han brændte sig på noget mad i aftes og ikke rigtigt har villet have sin sut i munden, da vi lagde ham i seng. Siden har han været vågen et par gange, så det kan godt blive en af de nætter. Så jeg triller i bad om lidt og så i seng - synes sgu, jeg er lidt flad
/ Kristian
Monday, April 23, 2007
Fordelen ved at bo i et hus med hæk
Der er indtil flere, men en af dem er, at når man ligger og roder rundt i 2 timer i en sandstak, fordi man ikke kan finde ud af at få startet rigtigt på at få dem lagt, så er det egentligt OK, at man kun har sig selv og Asger (en kammerat, der trods tømmermænd havde lovet at komme og hjælpe om lørdagen) at skælde ud på - og ikke nogen emsige naboer, der kan kigge ind og komme med gode råd. Min teori om, at stenene ikke var "rigtigt" firkantede holdt desværre ikke stand, så jeg var nødt til at vedtage, at huset er skævt for ikke at skulle æde, at det måske ikke er så ligetil at lægge terrasse, når man aldrig har prøvet det før.
Trods begyndervanskelighederne lykkedes det os at få lagt det meste, så vi p.t. kun har kanterne tilbage. Selv faldet er rigtigt - dog kostede det nogle lærepenge, da en snor havde rykket sig 2 cm uden vi så det, så vi pludselig kunne se, at der dannede sig et mindre fartbump midt på terrassen lige der, hvor vi havde knoklet en time med at rette sand af og lægge fliser.... Sur, sur røv at pille fliser op igen og skrabe sand væk, men hellere gøre det om og være tilfreds til sidst end lade skidtet ligge og bilde sig selv ind, at "det ser man ikke, når først der kommer et bord op".
Der gemmer sig dog stadig et pænt stort stykke arbejde med kanterne, så der går lidt tid endnu, inden vi er færdige. Tilfredsstillelsen ved at kunne se et resultat af anstrengelserne er dog til at få øje på - det bliver bare så fedt at kunne sidde udenfor og drikke en øllert her til sommer på en rigtig terrasse uden at være bange for, at stolebenet går igennem græstørven, så man pludselig sejler bagover og tager halvdelen af servicet plus alle drikkevarer med i faldet. Nu skal vi bare holde momentum og få gjort det færdigt, så det ikke bliver sådan et projekt, der hænger i bremsen resten af foråret - dog tror jeg, at vi holder en hviledag i dag og leger far, mor og barn og plejer ømme muskler og håndled i aften - og så går vi i gang i løbet af ugen.
/ Kristian
Trods begyndervanskelighederne lykkedes det os at få lagt det meste, så vi p.t. kun har kanterne tilbage. Selv faldet er rigtigt - dog kostede det nogle lærepenge, da en snor havde rykket sig 2 cm uden vi så det, så vi pludselig kunne se, at der dannede sig et mindre fartbump midt på terrassen lige der, hvor vi havde knoklet en time med at rette sand af og lægge fliser.... Sur, sur røv at pille fliser op igen og skrabe sand væk, men hellere gøre det om og være tilfreds til sidst end lade skidtet ligge og bilde sig selv ind, at "det ser man ikke, når først der kommer et bord op".
Der gemmer sig dog stadig et pænt stort stykke arbejde med kanterne, så der går lidt tid endnu, inden vi er færdige. Tilfredsstillelsen ved at kunne se et resultat af anstrengelserne er dog til at få øje på - det bliver bare så fedt at kunne sidde udenfor og drikke en øllert her til sommer på en rigtig terrasse uden at være bange for, at stolebenet går igennem græstørven, så man pludselig sejler bagover og tager halvdelen af servicet plus alle drikkevarer med i faldet. Nu skal vi bare holde momentum og få gjort det færdigt, så det ikke bliver sådan et projekt, der hænger i bremsen resten af foråret - dog tror jeg, at vi holder en hviledag i dag og leger far, mor og barn og plejer ømme muskler og håndled i aften - og så går vi i gang i løbet af ugen.
/ Kristian
Sunday, April 15, 2007
Hvor meget fylder 16 m3 sand?
Det kan siges kort - det fylder kraftedderperkemig meget... Og hvorfor ved jeg så det? Jo, for vi har jo besluttet at lave en terrasse og i denne weekend skulle vi så grave ud og lægge fundamentet. Derfor regnede jeg mig frem til, at 20 cm. sand pr kvadratmeter bliver til 1 kubikmeter sand pr. 5 kvadratmeter terrasse. Når vi skal have 60 kvadratmeter terrasse, så bliver det til den nette sum af 12 kubikmeter fyldsand og så skal man have 3-5 cm. afretningssand, hvilket blev til de sidste fire kubikmeter... I alt 16 kubikmeter sand, lige midt i vores indkørsel.
En ting er, at 16 kubikmeter fylder ad pommern til, men vi havde så fornøjelsen af først at grave græstørv og muld af - hvilket var let nok, da Annas bror havde lånt en lille minigraver fra sit arbejde, som lettede den del enormt. Ellers havde vi sgu stadig stået og gravet græstørv... Af med en masse jord og så måle ud med snore og pinde i jorden osv efter devisen, at man nogle gange må springe ud, hvor der er dybt for at lære at svømme, for jeg havde sgu aldrig lagt en terrasse før, endsige stået for at få den lavet, men det lykkedes da at trække nogle snore, der indikerede, at der var det rigtige fald på osv.
Efter at have jublet indvendig og en lille smule udvendig over, at det lykkedes at grave haven i smadder fandt vi så ud af, at vi havde gravet for meget jord af i forhold til den mængde sand, vi havde liggende. Vi fik derfor fornøjelsen af at skovle den selvsamme jord, som vi lige havde fjernet, tilbage igen. Hvem sagde molbo-arbejde? Det lykkedes så at få et passende lag jord ind igen og køre en del af sandet fra indkørslen om og fylde ned i vores forhenværende stykke have, inden det blev fyraften.
I dag har vi (Anna + jeg selv + Marius, der mest var interesseret i at æde sandet og jorden) så fornøjet os med at køre resten af sandet på plads samt få flyttet så meget sand væk fra indkørslen, så bilen kunne holde der. Det er pænt fejt, at sandet bliver så ekstremt tungt ved halv tre-tiden hver dag, for lige pludselig var det som om vi gik og flyttede på bly i stedet for almindeligt sand. Hold da kæft, de sidste par læs trak tænder ud - alle depoter var tømte, så vi holdt tidlig fyraften og kørte op til svigermor og svigerfatter for at få en øl og slappe af. Der var nemlig lige præcis flyttet nok til, at bilen kunne komme ind på plads at stå og da det var dagens succeskriterie #2 (nummer 1 var at få kørt sand nok på terrassen til, at vi kan få det vibreret på plads næste weekend), så lukkede vi festen der.
I næste weekend regner vi med at skulle lægge fliser, forudsat de er kommet hjem. Hvor de så lige skal læsses af ved jeg ikke rigtigt, for vi har som sådan ikke helt plads i indkørslen længere... Der ligger nemlig stadig en bunke blysand og griner åndssvagt af en, når man går forbi og jeg ved af erfaring, at den ikke flytter sig frivilligt. Det ender nok med, at de bliver hældt af ude på fortovet, hvorefter vi klipper et hul i hækken for overhovedet at kunne komme ud til dem inde fra haven...
Mere følger om en uges tid - indtil da: Er der nogen, der har nummeret på en kiropraktor? ;o)
/ Kristian
En ting er, at 16 kubikmeter fylder ad pommern til, men vi havde så fornøjelsen af først at grave græstørv og muld af - hvilket var let nok, da Annas bror havde lånt en lille minigraver fra sit arbejde, som lettede den del enormt. Ellers havde vi sgu stadig stået og gravet græstørv... Af med en masse jord og så måle ud med snore og pinde i jorden osv efter devisen, at man nogle gange må springe ud, hvor der er dybt for at lære at svømme, for jeg havde sgu aldrig lagt en terrasse før, endsige stået for at få den lavet, men det lykkedes da at trække nogle snore, der indikerede, at der var det rigtige fald på osv.
Efter at have jublet indvendig og en lille smule udvendig over, at det lykkedes at grave haven i smadder fandt vi så ud af, at vi havde gravet for meget jord af i forhold til den mængde sand, vi havde liggende. Vi fik derfor fornøjelsen af at skovle den selvsamme jord, som vi lige havde fjernet, tilbage igen. Hvem sagde molbo-arbejde? Det lykkedes så at få et passende lag jord ind igen og køre en del af sandet fra indkørslen om og fylde ned i vores forhenværende stykke have, inden det blev fyraften.
I dag har vi (Anna + jeg selv + Marius, der mest var interesseret i at æde sandet og jorden) så fornøjet os med at køre resten af sandet på plads samt få flyttet så meget sand væk fra indkørslen, så bilen kunne holde der. Det er pænt fejt, at sandet bliver så ekstremt tungt ved halv tre-tiden hver dag, for lige pludselig var det som om vi gik og flyttede på bly i stedet for almindeligt sand. Hold da kæft, de sidste par læs trak tænder ud - alle depoter var tømte, så vi holdt tidlig fyraften og kørte op til svigermor og svigerfatter for at få en øl og slappe af. Der var nemlig lige præcis flyttet nok til, at bilen kunne komme ind på plads at stå og da det var dagens succeskriterie #2 (nummer 1 var at få kørt sand nok på terrassen til, at vi kan få det vibreret på plads næste weekend), så lukkede vi festen der.
I næste weekend regner vi med at skulle lægge fliser, forudsat de er kommet hjem. Hvor de så lige skal læsses af ved jeg ikke rigtigt, for vi har som sådan ikke helt plads i indkørslen længere... Der ligger nemlig stadig en bunke blysand og griner åndssvagt af en, når man går forbi og jeg ved af erfaring, at den ikke flytter sig frivilligt. Det ender nok med, at de bliver hældt af ude på fortovet, hvorefter vi klipper et hul i hækken for overhovedet at kunne komme ud til dem inde fra haven...
Mere følger om en uges tid - indtil da: Er der nogen, der har nummeret på en kiropraktor? ;o)
/ Kristian
Thursday, April 12, 2007
Så blev det weekend
...nå nej, det er jo kun torsdag... Men det føles næsten sådan: Alle projektledere + 2/3 af IT har stadig ferie, så der er _meget_ stille for tiden.
Så fik vi købt en bil og ja, det blev en stationcar. Selvfølgelig så Anna en lille bule i bagsmækken, som jeg havde overset, da jeg var ude at se + købe skidtet. Det bliver dejligt med en større bil ikke mindst fordi Marius har arvet sine forældres lange ben, hvilket resulterer i, at han p.t. sidder og sparker ind i mit sæde en gang hver 30. sekund og det er jeg ved at være temmeligt træt af - udover naturligvis, at bilen i sig selv synger på sidste vers. 3900 kostede det at få den synet og hvad er det første, man gør? Man sælger lårdet..... Hvis man har for mange penge, så skal man bare have en brugt bil og køre 160+ kilometer hver dag, så ordner alt sig selv helt automatisk.
Hvad mere? Jo, der ligger sandsynligvis 16 m3 sand til en terrasse derhjemme foran huset smidt af en eller anden vognmand - undertegnede skal uden en disse erfaring i jord og beton-arbejde være værkfører for at få gravet ud til vores lækre 60 kvadratmeter terrasse, vi har besluttet at lave for nogle af alle de lånte gysser, vi har tiltusket os i forbindelse med hushandelen. Det mest besværlige må blive at få lårdet til at falde rigtigt - den er jeg ikke 100% sikker på, jeg har styr på, men jeg har fået et par fifs rundt omkring til, hvordan den kage skal skæres... Katastrofescenariet er en kæmpe sø midt på terrassen ved første regnbyge efter stenene er lagt - samt at skidtet ikke skrider efter 3 måneder ;o) Måske man alligevel skulle prøve at få en med lidt erfaring til at være med indover på dagen? Stenene skal under alle omstændigheder ikke lægges før senere, for de er ikke bestilt endnu - det er "kun" fundamentet, der skal på plads i denne weekend.
Jeg vil trille til Vejle nu - chefen er gået for et par timer siden, jeg har benchmarket på diverse nyhedssites uden at finde noget af interesse og sidemanden (ja, en voksen mand) blæser tyggegummibobler til den store guldmedalje... Så jeg tror, jeg er smuttet for i dag.
/ Kristian
Så fik vi købt en bil og ja, det blev en stationcar. Selvfølgelig så Anna en lille bule i bagsmækken, som jeg havde overset, da jeg var ude at se + købe skidtet. Det bliver dejligt med en større bil ikke mindst fordi Marius har arvet sine forældres lange ben, hvilket resulterer i, at han p.t. sidder og sparker ind i mit sæde en gang hver 30. sekund og det er jeg ved at være temmeligt træt af - udover naturligvis, at bilen i sig selv synger på sidste vers. 3900 kostede det at få den synet og hvad er det første, man gør? Man sælger lårdet..... Hvis man har for mange penge, så skal man bare have en brugt bil og køre 160+ kilometer hver dag, så ordner alt sig selv helt automatisk.
Hvad mere? Jo, der ligger sandsynligvis 16 m3 sand til en terrasse derhjemme foran huset smidt af en eller anden vognmand - undertegnede skal uden en disse erfaring i jord og beton-arbejde være værkfører for at få gravet ud til vores lækre 60 kvadratmeter terrasse, vi har besluttet at lave for nogle af alle de lånte gysser, vi har tiltusket os i forbindelse med hushandelen. Det mest besværlige må blive at få lårdet til at falde rigtigt - den er jeg ikke 100% sikker på, jeg har styr på, men jeg har fået et par fifs rundt omkring til, hvordan den kage skal skæres... Katastrofescenariet er en kæmpe sø midt på terrassen ved første regnbyge efter stenene er lagt - samt at skidtet ikke skrider efter 3 måneder ;o) Måske man alligevel skulle prøve at få en med lidt erfaring til at være med indover på dagen? Stenene skal under alle omstændigheder ikke lægges før senere, for de er ikke bestilt endnu - det er "kun" fundamentet, der skal på plads i denne weekend.
Jeg vil trille til Vejle nu - chefen er gået for et par timer siden, jeg har benchmarket på diverse nyhedssites uden at finde noget af interesse og sidemanden (ja, en voksen mand) blæser tyggegummibobler til den store guldmedalje... Så jeg tror, jeg er smuttet for i dag.
/ Kristian
Thursday, March 29, 2007
www.kristianerbou.dk
Et spørgsmål, der ofte dukker op rundt omkring, hvor svaret er:
Billeder af knægten kan ses her:
http://www.kristianerbou.dk
Kender Du Typen: Der findes 2 slags programmører til web - webprogrammører og webdesignere. Programmørerne synes, at det er helt vildt sejt at lave nogle syrede algoritmer og smarte måder at regne ting ud på og så skidt med, hvordan det bliver præsenteret - designerne synes, det er helt vildt fedt at lave en side, der ser lækker ud og så skidt med, hvordan det er lavet omme bagved. Gæt selv, hvilken type jeg tilhører ;o)
/ Kristian
Billeder af knægten kan ses her:
http://www.kristianerbou.dk
Kender Du Typen: Der findes 2 slags programmører til web - webprogrammører og webdesignere. Programmørerne synes, at det er helt vildt sejt at lave nogle syrede algoritmer og smarte måder at regne ting ud på og så skidt med, hvordan det bliver præsenteret - designerne synes, det er helt vildt fedt at lave en side, der ser lækker ud og så skidt med, hvordan det er lavet omme bagved. Gæt selv, hvilken type jeg tilhører ;o)
/ Kristian
Wednesday, March 28, 2007
Køb et bryghus
Jeg var til et møde i aftes omkring anpartstegning til det nystiftede Jelling Bryghus - du har fra mandag morgen tidlig præcis 8 uger til at tegne dig som anpartshaver formedelst 1000 danske kroner. Dog 2000, hvis du vil have stemmeret på generalforsamlingen - og så er det til kurs 105, så reelt skal du op med 2100 kroner.
Og hvad er fordelen? Jo, afkast af din investering udbetales i naturalier og så får du et anpartshaverbevis ind af brevsprækken, når / hvis man når op på at få tegnet den halve million, der er målet for kapitaludvidelsen.
Se mere her: www.jellingbryghus.dk - er du på? Jeg skal sgu have en aktie, om ikke andet så for hyggens skyld.
...og så skriver vi under på skødet i morgen - og så ejer vi så 1 stk. patriciervilla i 2 plan på i alt 120 kvm + diverse udhuse og garage + en grund med en bellis-mælkebøtte-mos-græsplæne. Vi mangler sgu bare en puddelhund og fælles joggingsæt, så er vi gået helt i Familien Danmark-mode. Det bliver sgu meget sjovt at sætte sit kryds på et stykke papir, der reelt betyder, at jeg personligt for første gang i mit liv bor i noget, der er - om ikke mit eget, så VORES. Ikke naboens, ikke sin udlejers, men VORES hus, hvor vi sætter reglerne og kan bygge vægge og tapetsere om, som vi lyster uden at skulle have alting clearet med en udlejer først. Feeeeedest.... Lad os se, hvordan stemningen er, når første termin skal betales ;o)
/ Kristian
Og hvad er fordelen? Jo, afkast af din investering udbetales i naturalier og så får du et anpartshaverbevis ind af brevsprækken, når / hvis man når op på at få tegnet den halve million, der er målet for kapitaludvidelsen.
Se mere her: www.jellingbryghus.dk - er du på? Jeg skal sgu have en aktie, om ikke andet så for hyggens skyld.
...og så skriver vi under på skødet i morgen - og så ejer vi så 1 stk. patriciervilla i 2 plan på i alt 120 kvm + diverse udhuse og garage + en grund med en bellis-mælkebøtte-mos-græsplæne. Vi mangler sgu bare en puddelhund og fælles joggingsæt, så er vi gået helt i Familien Danmark-mode. Det bliver sgu meget sjovt at sætte sit kryds på et stykke papir, der reelt betyder, at jeg personligt for første gang i mit liv bor i noget, der er - om ikke mit eget, så VORES. Ikke naboens, ikke sin udlejers, men VORES hus, hvor vi sætter reglerne og kan bygge vægge og tapetsere om, som vi lyster uden at skulle have alting clearet med en udlejer først. Feeeeedest.... Lad os se, hvordan stemningen er, når første termin skal betales ;o)
/ Kristian
Wednesday, March 14, 2007
Clockcycle er død
Så skete det - vores gamle søgemotor Clockcycle på Den Blå Avis er afgået ved døden efter lang tids sygdom. Denne morgen sidder jeg og afslutter et projekt, der startede for nøjagtigt et år siden - og det føles sgu egentlig OK. Specielt fordi vi lavede samme øvelse tirsdag nat/morgen (vækkeuret ringede klokken 02.45......) og fandt ud af, det ikke duede, så dette her er faktisk 2. forsøg.
Se resultatet af dagens anstrengelser her: http://www.dba.dk/asp/sektion/artikler/main.asp
...og så viste det sig at være et stykke ananas i pumpen, der sad fast i opvaskemaskinen. Pinligt, pinligt, pinligt........... Lykkeligvis var det ikke mig, der fik en balle af ham service-fyren, der skulle kigge på det, for det var kun Anna, der var hjemme. Husfreden sænkede sig hen under aftenen, da den sagte summen af en opvaskemaskine i drift spredte sig ud i alle afkroge af køkkenet - utroligt, så godt man slapper af, når husets hårde hvidevarer knokler, mens man selv har fri.
Det viste sig, at jeg havde fået den forkerte bog til min MSDN-certificering, så jeg fik sgu lige læst 250+ sider af en bog, jeg først skal til eksamen i efter sommerferien. En anelse irriterende - så nu skal jeg så på den igen med en ny måther-fågger af en 900-siders bog - så jeg pløjede igennem de første 130 sider igennem i går i ren og skær arrigskab for at få noget momentum på læsningen igen. Jeg har stadig en eksamen inden 1/7, samtidig med huskøb (vi overtager hytten 1. april), anlægning af ny terrasse, nyt gulv i baggangen - og så holder Marius fødselsdag på lørdag. Presset kalender? Næææ.... Tiden flyver jo, når man bare har det sjovt :o)
/ Kristian
Se resultatet af dagens anstrengelser her: http://www.dba.dk/asp/sektion/artikler/main.asp
...og så viste det sig at være et stykke ananas i pumpen, der sad fast i opvaskemaskinen. Pinligt, pinligt, pinligt........... Lykkeligvis var det ikke mig, der fik en balle af ham service-fyren, der skulle kigge på det, for det var kun Anna, der var hjemme. Husfreden sænkede sig hen under aftenen, da den sagte summen af en opvaskemaskine i drift spredte sig ud i alle afkroge af køkkenet - utroligt, så godt man slapper af, når husets hårde hvidevarer knokler, mens man selv har fri.
Det viste sig, at jeg havde fået den forkerte bog til min MSDN-certificering, så jeg fik sgu lige læst 250+ sider af en bog, jeg først skal til eksamen i efter sommerferien. En anelse irriterende - så nu skal jeg så på den igen med en ny måther-fågger af en 900-siders bog - så jeg pløjede igennem de første 130 sider igennem i går i ren og skær arrigskab for at få noget momentum på læsningen igen. Jeg har stadig en eksamen inden 1/7, samtidig med huskøb (vi overtager hytten 1. april), anlægning af ny terrasse, nyt gulv i baggangen - og så holder Marius fødselsdag på lørdag. Presset kalender? Næææ.... Tiden flyver jo, når man bare har det sjovt :o)
/ Kristian
Monday, March 5, 2007
Mandag aften...
...Marius er lagt i seng efter lidt sværdslag og nu sidder jeg og prøver at komme i tanke om alle mulige afledningsmanøvrer for ikke at læse et kapitel mere af .NET Framework Exam 70-528, som for de uindviede er lig med en certificering i ASP.NET - som er lig med et programmeringssprog til at lave hjemmesider med.
TV'et overlever - det viste sig at være en højttaler, der et øjeblik var blevet stillet ovenpå skærmen, så magnetfeltet havde forstyrret billedet. Det virkede i hvert fald igen, da jeg tog strømmen og satte det til igen (gode, gamle tyskertrick - virker altid). Kan et TV have 9 liv? Her i huset er alt muligt.
...og søreme om Harald Nyborg ikke har en "servicevogn", der kører ud og reparerer opvaskemaskiner. Og når man er så tilpas heldig både at vide, at man har garantibeviset og rent faktisk også var i stand til at finde det tidligere på aftenen, så er verden ikke så tosset endda. :o)
Tilbage til bogen - er på side 147 ud af 800, så det går da fremad...
/ Kristian
TV'et overlever - det viste sig at være en højttaler, der et øjeblik var blevet stillet ovenpå skærmen, så magnetfeltet havde forstyrret billedet. Det virkede i hvert fald igen, da jeg tog strømmen og satte det til igen (gode, gamle tyskertrick - virker altid). Kan et TV have 9 liv? Her i huset er alt muligt.
...og søreme om Harald Nyborg ikke har en "servicevogn", der kører ud og reparerer opvaskemaskiner. Og når man er så tilpas heldig både at vide, at man har garantibeviset og rent faktisk også var i stand til at finde det tidligere på aftenen, så er verden ikke så tosset endda. :o)
Tilbage til bogen - er på side 147 ud af 800, så det går da fremad...
/ Kristian
Sunday, March 4, 2007
For ******* da !
Dagens elektroniske enheder, der har vist sig at være modne til snarlig udskifning:
- 1 stk. Harald Nyborg opvaskemaskine, hvor pumpen er gået, så hele køkkenet sejlede i ulækkert opvaskemaskinevand - dog er vi stadig dækket af de 2 års garanti, men derfor er det stadig r** og nøgler at skulle skille skidtet ad, sætte lårdet ud i baggangen og bagefter tage opvasken pr. håndkraft.
- 1 stk. Bilka fjernsyn fra min studietid - folk har pludselig grønne ansigter, hvis ansigtet befinder sig i øverste højre hjørne. Noget tyder på et billedrør, der er ved at stå af... Omvendt ser Marge Simpsons hårpragt rimelig syret ud, når hun befinder sig i benævnte hjørne af TV-skærmen.
Jeg synes egentlig snart, at det kunne være helt sjovt at prøve en måned - bare en lille-bitte måned uden et eller andet, der skal skiftes, skal repareres eller er et påkrævet indkøb for at holde skruen i vandet. Ellers ender det med, at vi som 45-årige tager flugten til et land uden udleveringsaftale for at starte på en frisk og for at slippe for sedler på døren a la "Vi ved, hvor du bor - betal eller..." - underskrevet Sydbank i Vejle...
Hvad bliver næste enhed, der tager turen til de evige elektroniske jagtmarker? Kan man åbne en genbrugsstation uden at informere kommunen først? Og er det egentlig ikke ganske ligegyldigt, når vi alligevel for nylig har forgældet os for et millionbeløb?
/ Kristian
- 1 stk. Harald Nyborg opvaskemaskine, hvor pumpen er gået, så hele køkkenet sejlede i ulækkert opvaskemaskinevand - dog er vi stadig dækket af de 2 års garanti, men derfor er det stadig r** og nøgler at skulle skille skidtet ad, sætte lårdet ud i baggangen og bagefter tage opvasken pr. håndkraft.
- 1 stk. Bilka fjernsyn fra min studietid - folk har pludselig grønne ansigter, hvis ansigtet befinder sig i øverste højre hjørne. Noget tyder på et billedrør, der er ved at stå af... Omvendt ser Marge Simpsons hårpragt rimelig syret ud, når hun befinder sig i benævnte hjørne af TV-skærmen.
Jeg synes egentlig snart, at det kunne være helt sjovt at prøve en måned - bare en lille-bitte måned uden et eller andet, der skal skiftes, skal repareres eller er et påkrævet indkøb for at holde skruen i vandet. Ellers ender det med, at vi som 45-årige tager flugten til et land uden udleveringsaftale for at starte på en frisk og for at slippe for sedler på døren a la "Vi ved, hvor du bor - betal eller..." - underskrevet Sydbank i Vejle...
Hvad bliver næste enhed, der tager turen til de evige elektroniske jagtmarker? Kan man åbne en genbrugsstation uden at informere kommunen først? Og er det egentlig ikke ganske ligegyldigt, når vi alligevel for nylig har forgældet os for et millionbeløb?
/ Kristian
Thursday, March 1, 2007
Proportioner
De sidste 4 måneder har været helt ude i hegnet rent økonomisk - en fartbøde i december, en tandlægeregning, et fejlberegnet privatbudget (der manglede lige 5 af de store i januar, da bilforsikring mv. skulle betales, av av...) og så en ny generator til bilen i denne uge + det løse såsom julemåneden og et ophørsudsalg i en tøjbutik, hvor klædeskabet fik lidt tiltrængt input. Rundt regnet er opsparingen en ægte "has-been", for den er sgu snart gået i 0...
....men når man så i dag sammen med kæresten skriver under på et realkreditlån på den nette sum af 1.099.000 kroner og man dermed med en simpel underskrift træder ind i rækkerne af dybt forgældede middelklassedanskere, så er det egentlig svært at påkræve medlidenhed fra omgivelserne over at have brugt en 5-10.000 kroner for meget de sidste 4 måneder. Specielt fordi min kollega så sent som - ja, i dag - også har skrevet under, men på en gæld, der ligger i underkanten af det dobbelte af 1.099.000. Da det samtidig er min faste pendler-buddy, så kan vi jo altid græde snot sammen hver 3. måned på vej til Århus, når låneterminen falder - og chancen for, at han altid er med på en gravøl ved samme lejlighed skal ikke undervurderes :o)
....men når man så i dag sammen med kæresten skriver under på et realkreditlån på den nette sum af 1.099.000 kroner og man dermed med en simpel underskrift træder ind i rækkerne af dybt forgældede middelklassedanskere, så er det egentlig svært at påkræve medlidenhed fra omgivelserne over at have brugt en 5-10.000 kroner for meget de sidste 4 måneder. Specielt fordi min kollega så sent som - ja, i dag - også har skrevet under, men på en gæld, der ligger i underkanten af det dobbelte af 1.099.000. Da det samtidig er min faste pendler-buddy, så kan vi jo altid græde snot sammen hver 3. måned på vej til Århus, når låneterminen falder - og chancen for, at han altid er med på en gravøl ved samme lejlighed skal ikke undervurderes :o)
Monday, February 26, 2007
Murphys lov
Forhistorien er kort fortalt, at vi for et par måneder siden blev inviteret til barnedåb i går søndag den 25. februar på Sjælland. Resten af historien er (igen kort fortalt), at vi kom derover, vi var med til barnedåben, vi fik kaffe og kage og kom hjem igen om aftenen...
Den lidt længere version er som følger:
06.00 - Vækkeuret ringer. Jeg står op og henter 1 stk. sønnike på 11 måneder og går ned for at lave mad. Vi skal køre planlagt 07.30, så alt går efter planen.
06.35 - Den bedre halvdel melder sig på banen og vi begynder at få noget morgenmad.
06.45 - Vi får et opkald fra værterne på Sjælland - Storebælt er lukket pga. fare for nedstyrtning af is efter gårsdagens isslag, så al trafik er spærret - kun togene kører.......
Alt efterfølgende er kaos - 1 stk. spædbarn blev hevet i en flyverdragt, 2 stks voksne mennesker får smidt alt, hvad vi skulle have med og mere til (for at være på den sikre side) ind i en bil, hvor en lampe lyser irriterende rødt hele vejen til Vejle for at vælte ind på Vejle Station 07.34, hvor toget kører 07.38. Købe billetter i en automat, få losset klapvogn incl Marius + bagage + sig selv op på perronen og så kunne vi trække vejret i 30 sekunder, inden toget kom.
Det gik først op for os, at ALLE andre i hele Vejle skulle med samme tog som os, så vi brugte børnetricket og moslede frem forrest i køen med klapvognen som bølgebryder. 1 stk. barn + to mildest talt småfrustrerede forældre ind i mellemgangen sammen med 15+ andre mennesker og så afsted mod Sjælland.
Pyh..... Vi fik os installeret nogenlunde og vores søn klarede skærene uden at blive bøvlet, så det gik endda. Lige bortset fra at min kæreste pga. de mange mennesker fik smækket stativet til klapvognen ind på læben og fik et sår i munden, der blødte helt vildt. Men vi var kommet afsted og det var alt andet lige det vigtigste - næste tog ville være et tog for sent i forhold til, at vi skule være i kirken 10.30.
Lige før Odense faldt Marius i søvn (endelig), men da der blev koblet ekstra togsæt på blev vi beordret over i en anden vogn til trods for, at vi ikke havde reserveret plads. Vi var de eneste tilbage i mellemgangen, så resultatet ville blive det samme - vi ville ende med at stå op ligemeget hvilken vogn vi havnede i. Intet at gøre, heller ikke selvom 1 stk. spædbarn lige var faldet i søvn, så vi fik pakket alt habengut sammen, løb ned langs perronen som de sidste, mosede ind i næste togvogn og tadaa - parkerede hele vores cirkus i mellemgangen igen. Pludselig kunne jeg huske, hvorfor jeg i sin tid anskaffede en bil... DSB's serviceniveau er ikke steget siden jeg sidst var afhængig af offentlig transport
Resten af vejen til Ringsted gik OK og vi ankom tids nok til at jeg endda kunne nå at låne et bælte, som jeg i skyndingen ikke havde fået med til jakkesættet hjemmefra.
Alt i kirken gik godt, vi kom hjem og fik mad + tale + dessert + kransekage osv. og det var lige efter bogen. Aldrig har en kop kaffe og kransekage smagt så godt, for vi var udmattede allerede midt på eftermiddagen.
Jeg var forudseende og fik bestilt billetter til familien + min søster og svoger (var nødt til at ringe, da www.rejseplanen.dk var nede - DSB slår til igen...) - men da vi skulle afsted var min svogers jakke blevet væk, så vi kom afsted lige tids nok til, at vi kunne nå det.
Af sti af sted over stok og sten ind til Ringsted, hvor vi ankom 16.34 intet mindre end 3 minutter før toget kørte ind på perronen - fik med lige dele vold og magt vristet vores billetter ud af en billetautomat, fandt ud af, at toget kørte ind i et andet spor end annonceret og stod så på den rigtige perron, da folk var ved at være kommet om bord. Løb hen til den rigtige vogn, maste os ind det rigtige sted og pyyyh.... Så var vi på vej hjemad.
Vi fandt vores pladser og satte os ned - min kæreste købte for et uhyrligt beløb en lille pose peanuts i servicevognen (så kan DSB være med, peanuts til overpriser). Så skulle jeg lige finde billetterne frem og bum - de var væk. Helt væk - og jeg havde siddet med dem i hånden for 3 minutter siden. Jeg rejste mig op - jeg må have lignet en, der var klar til den lukkede, da jeg febrilsk begyndte at rode alle lommer, poser, punge, jakker osv. igennem, men de var bare ikke nogen steder. På daværende tidspunkt var jeg klar til at tude, for dagen havde været lidt for hektisk allerede, og en bøde x 2 for billetter, vi havde betalt og havde smidt væk inde i toget, ville simpelthen være dråben.
Jeg spurgte en passager, om han havde set billetterne og han sagde, en af os havde stoppet dem i en hue, da vi fandt vores pladser !?!??! - efter en grundig efterforskning i alle huer fik vi konstateret, at billetterne stadig ikke var nogen steder, indtil min kæreste kom i tanke om, at vi havde stoppet Marius' hue ned i hans flyverdragt for at den ikke skulle blive væk. Og tadaaa - 2 stk. billetter til den nette sum af 532 kroner i alt dukkede op gemt inde i en hue, som var gemt i en flyverdragt, som var gemt i en pose, som lå bag vores tasker og frakker.
Resten af turen hjemad gik med at holde Marius beskæftiget med at flå et Ud at Se fra hinanden, lege med rangler, gå frem og tilbage i gangen og så videre og det gik endda - han blev ikke for alvor mulet, så da vi kom til Vejle ca. 12 timers adrenalinchok siden vi tog fra byen var vi møre til en grad, jeg ikke har været længe.
Som du måske husker, så havde vi en bil, der havde hostet dagen før, så jeg havde ringet til min svigerfar i toget og bedt ham være på stationen for at vi kunne få liv i bilen med et par startkabler, hvis den ikke kunne starte. Han var der, vi startede bilen ved egen hjælp og så sagde vi farvel igen og begyndte at køre hjemad mod Jelling.....
Det første, jeg lagde mærke til var, at vinduesviskerne kørte langsommere end normalt. Derefter så jeg, at benzinmåleren var i bund, selvom den burde være mere end halvt fuld. Og så så jeg, at vi ikke havde lys på bilen - og dommen faldt 300 meter senere, da bilen gik i stå op af en 5% stigning på vej mod Jelling midt i et hårnålesving.
Nå........... Ud af bilen, ringe til svigerfar og bede ham vende om, for 1 stk. Marius var ved at være træt af sine forældres svinkeærinder i forhold til et simpelt familiebesøg på Sjælland. Efterfølgende gjorde jeg for første gang nogensinde brug af mit medlemsskab af Dansk Autohjælp - jeg ringede og sad i kø i 15 minutter til en forfærdelig a capella fortolkning af diverse popnumre. Til sidst fik jeg fat i en sød dame, som jeg lavede en aftale med: Jeg lagde en nøgle ved bilen (jeg håbede i mit stille sind på, at en eller anden ville stjæle skrotbunken og køre den i havnen - rimeligt optimistisk taget i betragtning, at der ikke var strøm på), de kom og hentede bilen og hældte den af ved min mekaniker. Og så kørte vi HJEM!
Vel ankommet hjemme tog jeg mig af Marius og gav ham noget rugbrød, mens min kæreste gik på tanken efter noget spiseligt, da vi intet havde i huset (havde planlagt at spise på vejen hjem eller måske blive på Sjælland for at spise, men det gik som bekendt i vasken), så alt, hvad vi havde var rugbrød og smøreost. Min kæreste kom så hjem fra tanken med en trekantsandwich og en fransk hotdog til hver, som vi åd med velbehag og drak en Slots pilsner til.
Klokken var nu omkring 20.30 og mens vi pakkede Marius i seng ringede telefonen. Jeg tog den og det viste sig at være en mand fra Dansk Autohjælp. Gud hjælpemig om de ikke havde læsset bilen af på den forkerte adresse og smidt nøglen ind af brevsprækken - istedet for at aflevere den hos den mekaniker, jeg plejer at bruge. De var naturligt nok villige til at komme forbi efter en ekstranøgle, hvilket jeg synes var en aldeles fremragende ide forudsat, at aftalen fra før kunne effektueres med større succes, hvis de fik et forsøg mere.
Han kom efter nøglen, undskyldte mange gange og så tændte vi fjernsynet og så 20 minutter af et eller andet, jeg ikke kan huske hvad var. Vi gik i seng 21.40 og sov klokken 22.30 - og bilen stod helt efter planen hos mekanikeren her til morgen, da jeg ringede og satte ham ind i situationen.
....og som afslutning på historien kan jeg fortælle, at jeg vågnede 04.30 med en overvældende trang til at komme på toilettet, hvor efterladenskaberne af 1 stk. fransk hotdog og ½ trekantsandwich havde lavet så meget ravage, at den samlede mængde føde det sidste døgns tid kom ud i en tilstand, der ikke kan betegnes som andet end en rigtig omgang racermave :o/
Konklusion: Ham Murphy havde sgu fat i noget, for alt, hvad der kan gå galt, vil gå galt. Trods alt sad vi ikke fast på motorvejen efter 10 kilometer med en bil uden strøm uden muligheder for at tage et tog, så jeg vælger at sige "Held i uheld" - og vi kom sgu da både ud og hjem med helbredet i behold ;o)
Den lidt længere version er som følger:
06.00 - Vækkeuret ringer. Jeg står op og henter 1 stk. sønnike på 11 måneder og går ned for at lave mad. Vi skal køre planlagt 07.30, så alt går efter planen.
06.35 - Den bedre halvdel melder sig på banen og vi begynder at få noget morgenmad.
06.45 - Vi får et opkald fra værterne på Sjælland - Storebælt er lukket pga. fare for nedstyrtning af is efter gårsdagens isslag, så al trafik er spærret - kun togene kører.......
Alt efterfølgende er kaos - 1 stk. spædbarn blev hevet i en flyverdragt, 2 stks voksne mennesker får smidt alt, hvad vi skulle have med og mere til (for at være på den sikre side) ind i en bil, hvor en lampe lyser irriterende rødt hele vejen til Vejle for at vælte ind på Vejle Station 07.34, hvor toget kører 07.38. Købe billetter i en automat, få losset klapvogn incl Marius + bagage + sig selv op på perronen og så kunne vi trække vejret i 30 sekunder, inden toget kom.
Det gik først op for os, at ALLE andre i hele Vejle skulle med samme tog som os, så vi brugte børnetricket og moslede frem forrest i køen med klapvognen som bølgebryder. 1 stk. barn + to mildest talt småfrustrerede forældre ind i mellemgangen sammen med 15+ andre mennesker og så afsted mod Sjælland.
Pyh..... Vi fik os installeret nogenlunde og vores søn klarede skærene uden at blive bøvlet, så det gik endda. Lige bortset fra at min kæreste pga. de mange mennesker fik smækket stativet til klapvognen ind på læben og fik et sår i munden, der blødte helt vildt. Men vi var kommet afsted og det var alt andet lige det vigtigste - næste tog ville være et tog for sent i forhold til, at vi skule være i kirken 10.30.
Lige før Odense faldt Marius i søvn (endelig), men da der blev koblet ekstra togsæt på blev vi beordret over i en anden vogn til trods for, at vi ikke havde reserveret plads. Vi var de eneste tilbage i mellemgangen, så resultatet ville blive det samme - vi ville ende med at stå op ligemeget hvilken vogn vi havnede i. Intet at gøre, heller ikke selvom 1 stk. spædbarn lige var faldet i søvn, så vi fik pakket alt habengut sammen, løb ned langs perronen som de sidste, mosede ind i næste togvogn og tadaa - parkerede hele vores cirkus i mellemgangen igen. Pludselig kunne jeg huske, hvorfor jeg i sin tid anskaffede en bil... DSB's serviceniveau er ikke steget siden jeg sidst var afhængig af offentlig transport
Resten af vejen til Ringsted gik OK og vi ankom tids nok til at jeg endda kunne nå at låne et bælte, som jeg i skyndingen ikke havde fået med til jakkesættet hjemmefra.
Alt i kirken gik godt, vi kom hjem og fik mad + tale + dessert + kransekage osv. og det var lige efter bogen. Aldrig har en kop kaffe og kransekage smagt så godt, for vi var udmattede allerede midt på eftermiddagen.
Jeg var forudseende og fik bestilt billetter til familien + min søster og svoger (var nødt til at ringe, da www.rejseplanen.dk var nede - DSB slår til igen...) - men da vi skulle afsted var min svogers jakke blevet væk, så vi kom afsted lige tids nok til, at vi kunne nå det.
Af sti af sted over stok og sten ind til Ringsted, hvor vi ankom 16.34 intet mindre end 3 minutter før toget kørte ind på perronen - fik med lige dele vold og magt vristet vores billetter ud af en billetautomat, fandt ud af, at toget kørte ind i et andet spor end annonceret og stod så på den rigtige perron, da folk var ved at være kommet om bord. Løb hen til den rigtige vogn, maste os ind det rigtige sted og pyyyh.... Så var vi på vej hjemad.
Vi fandt vores pladser og satte os ned - min kæreste købte for et uhyrligt beløb en lille pose peanuts i servicevognen (så kan DSB være med, peanuts til overpriser). Så skulle jeg lige finde billetterne frem og bum - de var væk. Helt væk - og jeg havde siddet med dem i hånden for 3 minutter siden. Jeg rejste mig op - jeg må have lignet en, der var klar til den lukkede, da jeg febrilsk begyndte at rode alle lommer, poser, punge, jakker osv. igennem, men de var bare ikke nogen steder. På daværende tidspunkt var jeg klar til at tude, for dagen havde været lidt for hektisk allerede, og en bøde x 2 for billetter, vi havde betalt og havde smidt væk inde i toget, ville simpelthen være dråben.
Jeg spurgte en passager, om han havde set billetterne og han sagde, en af os havde stoppet dem i en hue, da vi fandt vores pladser !?!??! - efter en grundig efterforskning i alle huer fik vi konstateret, at billetterne stadig ikke var nogen steder, indtil min kæreste kom i tanke om, at vi havde stoppet Marius' hue ned i hans flyverdragt for at den ikke skulle blive væk. Og tadaaa - 2 stk. billetter til den nette sum af 532 kroner i alt dukkede op gemt inde i en hue, som var gemt i en flyverdragt, som var gemt i en pose, som lå bag vores tasker og frakker.
Resten af turen hjemad gik med at holde Marius beskæftiget med at flå et Ud at Se fra hinanden, lege med rangler, gå frem og tilbage i gangen og så videre og det gik endda - han blev ikke for alvor mulet, så da vi kom til Vejle ca. 12 timers adrenalinchok siden vi tog fra byen var vi møre til en grad, jeg ikke har været længe.
Som du måske husker, så havde vi en bil, der havde hostet dagen før, så jeg havde ringet til min svigerfar i toget og bedt ham være på stationen for at vi kunne få liv i bilen med et par startkabler, hvis den ikke kunne starte. Han var der, vi startede bilen ved egen hjælp og så sagde vi farvel igen og begyndte at køre hjemad mod Jelling.....
Det første, jeg lagde mærke til var, at vinduesviskerne kørte langsommere end normalt. Derefter så jeg, at benzinmåleren var i bund, selvom den burde være mere end halvt fuld. Og så så jeg, at vi ikke havde lys på bilen - og dommen faldt 300 meter senere, da bilen gik i stå op af en 5% stigning på vej mod Jelling midt i et hårnålesving.
Nå........... Ud af bilen, ringe til svigerfar og bede ham vende om, for 1 stk. Marius var ved at være træt af sine forældres svinkeærinder i forhold til et simpelt familiebesøg på Sjælland. Efterfølgende gjorde jeg for første gang nogensinde brug af mit medlemsskab af Dansk Autohjælp - jeg ringede og sad i kø i 15 minutter til en forfærdelig a capella fortolkning af diverse popnumre. Til sidst fik jeg fat i en sød dame, som jeg lavede en aftale med: Jeg lagde en nøgle ved bilen (jeg håbede i mit stille sind på, at en eller anden ville stjæle skrotbunken og køre den i havnen - rimeligt optimistisk taget i betragtning, at der ikke var strøm på), de kom og hentede bilen og hældte den af ved min mekaniker. Og så kørte vi HJEM!
Vel ankommet hjemme tog jeg mig af Marius og gav ham noget rugbrød, mens min kæreste gik på tanken efter noget spiseligt, da vi intet havde i huset (havde planlagt at spise på vejen hjem eller måske blive på Sjælland for at spise, men det gik som bekendt i vasken), så alt, hvad vi havde var rugbrød og smøreost. Min kæreste kom så hjem fra tanken med en trekantsandwich og en fransk hotdog til hver, som vi åd med velbehag og drak en Slots pilsner til.
Klokken var nu omkring 20.30 og mens vi pakkede Marius i seng ringede telefonen. Jeg tog den og det viste sig at være en mand fra Dansk Autohjælp. Gud hjælpemig om de ikke havde læsset bilen af på den forkerte adresse og smidt nøglen ind af brevsprækken - istedet for at aflevere den hos den mekaniker, jeg plejer at bruge. De var naturligt nok villige til at komme forbi efter en ekstranøgle, hvilket jeg synes var en aldeles fremragende ide forudsat, at aftalen fra før kunne effektueres med større succes, hvis de fik et forsøg mere.
Han kom efter nøglen, undskyldte mange gange og så tændte vi fjernsynet og så 20 minutter af et eller andet, jeg ikke kan huske hvad var. Vi gik i seng 21.40 og sov klokken 22.30 - og bilen stod helt efter planen hos mekanikeren her til morgen, da jeg ringede og satte ham ind i situationen.
....og som afslutning på historien kan jeg fortælle, at jeg vågnede 04.30 med en overvældende trang til at komme på toilettet, hvor efterladenskaberne af 1 stk. fransk hotdog og ½ trekantsandwich havde lavet så meget ravage, at den samlede mængde føde det sidste døgns tid kom ud i en tilstand, der ikke kan betegnes som andet end en rigtig omgang racermave :o/
Konklusion: Ham Murphy havde sgu fat i noget, for alt, hvad der kan gå galt, vil gå galt. Trods alt sad vi ikke fast på motorvejen efter 10 kilometer med en bil uden strøm uden muligheder for at tage et tog, så jeg vælger at sige "Held i uheld" - og vi kom sgu da både ud og hjem med helbredet i behold ;o)
Saturday, February 24, 2007
Farlig, farlig snestorm....
Så er det hermed bevist - vejrmeldinger om de seneste dages snevejr er ikke til at stole på. Undertegnede og en kollega "vovede" os ud på motorvejen fra Horsens mod Vejle fredag morgen vel vidende, at politi + Vejdirektoratet m.fl. havde frarådet al kørsel i og omkring Århus. Men vi havde et møde om eftermiddagen, så det var risikoen værd.
Hvad skete der så? Jo, vi konstaterede, at der ingen sne var overhovedet på vejen hele vejen ind til Århus. Vejen var våd, men der var intet at komme efter overhovedet - ikke engang en smule sne mellem inder- og yderspor kunne det blive til. Og minsandten om der ikke også var ryddet helt ned til parkeringspladsen foran kontoret.... Er vi blevet så fremmedgjorte overfor vejrguderne, at sne i vejsiden og en fugtig vejbane skal udlægges som den værste snestorm i mands minde? Det er lidt ude på overdrevet efter min ydmyge mening. Bevares, der var sne på de små veje, indtil vi ramte motorvejen, men herregud... Så kører man et kvarter tidligere, holder afstand og så er den for pokker da ikke længere.
Og mødet? Det blev aflyst pga. sygdom fra Rambølls side, så vi kunne have holdt sne-fri ligesom alle andre mennesker ;o)
/ Kristian
Hvad skete der så? Jo, vi konstaterede, at der ingen sne var overhovedet på vejen hele vejen ind til Århus. Vejen var våd, men der var intet at komme efter overhovedet - ikke engang en smule sne mellem inder- og yderspor kunne det blive til. Og minsandten om der ikke også var ryddet helt ned til parkeringspladsen foran kontoret.... Er vi blevet så fremmedgjorte overfor vejrguderne, at sne i vejsiden og en fugtig vejbane skal udlægges som den værste snestorm i mands minde? Det er lidt ude på overdrevet efter min ydmyge mening. Bevares, der var sne på de små veje, indtil vi ramte motorvejen, men herregud... Så kører man et kvarter tidligere, holder afstand og så er den for pokker da ikke længere.
Og mødet? Det blev aflyst pga. sygdom fra Rambølls side, så vi kunne have holdt sne-fri ligesom alle andre mennesker ;o)
/ Kristian
Subscribe to:
Posts (Atom)