Jeg synes, den er lidt sej, så jeg vil dele den med jer. Historien er så vidt jeg er informeret skrevet af nogle borgerlige på Christiansborg for give et lidt anderledes input til skattedebatten. Virker det? Døm selv...
***************************************************
***************************************************
Der var engang ti mennesker, som sammen gik på restaurant hver eneste dag. Den samlede regning lød altid på 1.000 kr., og da de var opfostret i et velfærdssamfund, blev de enige om, at de gerne ville dele regningen efter samme model, som vi betaler skat.
Det betød derfor, at de fire første - de fattigste - slap for at betale noget overhovedet. Den femte skulle betale 10 kr., den sjette 30 kr. og den syvende skulle betale 70 kr. Den ottende betalte 120 og den niende 180 kr. Den tiende, som var den rigeste af dem alle, skulle betale 590 kr.
Sådan spiser de sammen hver dag, og alle er glade for ordningen, så det går rigtig godt. Lige indtil den dag da restauratøren beslutter sig for at give dem rabat, fordi de er så gode kunder. De 10 får 200 kr. i rabat på middagen hver aften, så det nu kun koster 800 kr. for de ti at spise på restauranten.
Rabatten ændrer ikke ved, at de 10 fortsat er enige om, at regningen skal betales efter samme model, som den vi betaler skat med, og at de første fire fortsat ikke skal betale noget. Med andre ord er situationen uændret for dem.
Men hvad med de tilbageværende seks personer - dem som hidtil har betalt regningen? De regner på tingene og prøver at dividere de 200 kr. med seks og kommer frem til, at det giver 33,33 kr. pr. person. Hvis de trækker det beløb fra hver enkelt persons hidtidige bidrag, betyder det, at den femte og den sjette person nu ligefrem skal have penge for at spise med.
Restauratøren foreslår, at de i stedet fordeler rabatten nogenlunde jævnt og igen efter samme model som skattebetalingen. Resultatet bliver, at nu kan også den femte person spise gratis. Den sjette person slipper med 20 kr., den syvende person skal fremover betale 50 kr., den ottende person 90 kr. og den niende person 120 kr. Den tiende skal i stedet for 590 kr. nu betale 520 kr. Alle seks betalende personer slipper med en lavere pris end hidtil, mens de første fire fortsat slipper uden at skulle betale.
Da de kommer udenfor restauranten, er der pludselig én af de ti, som begynder at sammenligne, hvad hver enkelt har fået ud af de 200 kr. i rabat.
"Jeg fik kun 10 kr. af rabatten," siger den sjette person og peger på den tiende person, "men du fik 70 kr."
"Ja, netop," siger den femte person, "jeg sparede også kun en tier, men han fik syv gange så meget som mig. Det er jo uretfærdigt."
"Det er sandt," råber den syvende person, "hvorfor skal han have 70 kr., når jeg kun fik 20 kr. De rige får altid mest."
"Hør lige et øjeblik," skriger de fire første, "vi fik faktisk slet ingenting. Det her system udnytter de fattigste."
Det ender i opstandelse, og de ni personer omringer den tiende og giver ham tæsk.
Næste aften kommer han slet ikke til middagen, men de ni andre sætter sig til bordet og indtager middagen som sædvanligt. Da de får regningen, opdager de noget ...
Der mangler 440 kr.
/ Kristian
P.S. - De korte nyheder: Anna har samlet ind til Red Barnet og slog rekord for indsamlerne i Vejle, vi har brækket gangen ned i flyttet elskabet i weekenden, byttet nogle bryllupsgaver og købt noget stel i Bilka, hvor Bilka lavede en fejl, så vi kun betalte 1200 i stedet for 1800 kroner for skidtet :o)
Sunday, September 9, 2007
Tuesday, September 4, 2007
Bryllup
Vi er netop kommet hjem fra vores mini-bryllupsrejse. 2 dage på Hvedholm Slot på Fyn i Dronningesuiten, jow jow... Gourmet-middag mandag aften med vin til 300 spir flasken, jow jow... Anette fra Sydbank, jeg håber ikke, du nogensinde læser disse linier ;o)
Jeg/vi orker ikke ret meget lige nu, da vi begge skranter og jeg er ved at lægge mig med halsbetændelse igen. Hovedet er fuldt af indtryk og jeg har slet ikke fordøjet alt det, der er sket endnu, så det bliver ikke til ret meget skriveri lige nu. Dog vil jeg dog gerne dele min tale med jer, ligesom vi har fået en kopi af præstens og jeg regner med at skrive den af og lægge den ind her også.
Men altså - ikke så meget snak, here comes the speach:
****************************************************
****************************************************
****************************************************
Jeg sad og fandt nogle citater for at finde inspiration til denne tale – for at finde et godt sted at starte. Søger man f.eks på ”citat” og ”kvinder” på Google finder man alt lige fra:
Det er når vi kysser hendes læber, at vi mærker Guds åndedræt
til
Røvere forlanger pengene eller livet, kvinder forlanger begge dele
til
Det er med kvinder som med biler: Enten skal de skiftes ud hvert andet år eller også skal de køres helt ned
Den kan man så tænke lidt over...
Jeg har spekuleret en del over, hvorfor jeg gerne ville giftes – inden jeg friede, naturligvis... Jeg kan godt lide at stille den slags spørgsmål, for nogle gange kan det tage lang tid at finde svar på selv de mest simple spørgsmål. Anna spurgte f.eks engang, hvorfor jeg gerne ville giftes med hende – og jeg vidste det faktisk ikke - udover at jeg ved, at det vil jeg gerne. Men jeg havde ikke svar på rede hånd, og det overraskede mig meget, at jeg kunne ikke kunne svare på noget så simpelt... Hvorfor vil jeg egentlig gerne giftes? Jeg blev igen taget med bukserne nede, da præsten spurgte mig om præcis det samme. Tja... Hvorfor egentligt? Igen havde jeg ikke noget klart svar, så om aftenen besluttede jeg mig for at nævne det i min tale, for så var jeg tvunget til at finde ud af det
”Det gjælder om at finde en Sandhed, som er Sandhed for mig, at finde den Idee, for hvilken jeg vil leve og døe.” – skrev Søren Kierkegaard. Jeg har ledt i mange år efter Det, lige præcis Det, som jeg ville leve og dø for – uden at jeg egentlig vidste, hvad jeg ledte efter. Jeg kunne bare konstatere, at jeg ikke var rigtig glad i hverdagen og jeg var nødt til at omgive mig med arbejde, opgaver og andre mennesker for at holde mit sind beskæftiget, så tiden ikke blev for lang og jeg behøvede tænke så meget over, om jeg havde det godt. Jeg tillod ikke mig selv at tvivle på, at det jeg lavede, var det rigtige. Og det var det jo ikke – og det ramte mig meget hårdt, da jeg pludselig måtte erkende, at jeg ikke havde det ret godt, selvom alting så fint ud på overfladen.
Det er cirka 7 år siden, dvs. et år før jeg mødte Anna første gang. Jeg brugte det meste af en vinter på at hoppe ind i en mental helikopter og kigge lidt på verden ovenfra – og som bekendt ser landskabet meget anderledes ud fra en flyvemaskine, end når man står på landjorden. Jeg er sikker på, at havde jeg ikke dengang for 7 år siden stoppet op og givet mig tid og turdet tvivle på det fundament, jeg baserede mit liv på, så havde vi ikke stået her i dag. Annas og mit forhold var aldrig nået så vidt, hvis det nogensinde var blevet til mere end en tur i byen. Det, jeg fandt ved at svæve rundt oppe i luften, det var troen. Ikke tro i religiøs forstand, men jeg fandt en tro på, at livet ville give mening, hvis jeg begyndte at være mere ærlig overfor mig selv og overfor andre. Det er lang tid siden, jeg har været oppe i helikopteren sidst, men jeg har ikke glemt, hvad jeg fandt ud af dengang. Mennesker skal have noget at tro på, ellers kan de ikke leve lykkeligt.
Giftermålet er et symbol på tro, så derfor var det naturligt for mig at fri til Anna. Det vidste jeg bare ikke, dengang jeg friede, men det ved jeg nu. Det eneste, Anna og jeg behøver at vide er, at hvis vi nogensinde begynder at tvivle på hinanden, så skal vi tro endnu mere på netop hinanden, så skal det nok gå hvadend der sker. Jeg er helt sikker på, der ikke findes et alternativ til tro, når to mennesker skal leve lykkeligt i et ægteskab.
Anna – jeg elsker dig, fordi du tror på mig.
Jeg vil gerne udbringe en skål for min dejlige brud.
*************************************************
*************************************************
*************************************************
/ Kristian
Jeg/vi orker ikke ret meget lige nu, da vi begge skranter og jeg er ved at lægge mig med halsbetændelse igen. Hovedet er fuldt af indtryk og jeg har slet ikke fordøjet alt det, der er sket endnu, så det bliver ikke til ret meget skriveri lige nu. Dog vil jeg dog gerne dele min tale med jer, ligesom vi har fået en kopi af præstens og jeg regner med at skrive den af og lægge den ind her også.
Men altså - ikke så meget snak, here comes the speach:
****************************************************
****************************************************
****************************************************
Jeg sad og fandt nogle citater for at finde inspiration til denne tale – for at finde et godt sted at starte. Søger man f.eks på ”citat” og ”kvinder” på Google finder man alt lige fra:
Det er når vi kysser hendes læber, at vi mærker Guds åndedræt
til
Røvere forlanger pengene eller livet, kvinder forlanger begge dele
til
Det er med kvinder som med biler: Enten skal de skiftes ud hvert andet år eller også skal de køres helt ned
Den kan man så tænke lidt over...
Jeg har spekuleret en del over, hvorfor jeg gerne ville giftes – inden jeg friede, naturligvis... Jeg kan godt lide at stille den slags spørgsmål, for nogle gange kan det tage lang tid at finde svar på selv de mest simple spørgsmål. Anna spurgte f.eks engang, hvorfor jeg gerne ville giftes med hende – og jeg vidste det faktisk ikke - udover at jeg ved, at det vil jeg gerne. Men jeg havde ikke svar på rede hånd, og det overraskede mig meget, at jeg kunne ikke kunne svare på noget så simpelt... Hvorfor vil jeg egentlig gerne giftes? Jeg blev igen taget med bukserne nede, da præsten spurgte mig om præcis det samme. Tja... Hvorfor egentligt? Igen havde jeg ikke noget klart svar, så om aftenen besluttede jeg mig for at nævne det i min tale, for så var jeg tvunget til at finde ud af det
”Det gjælder om at finde en Sandhed, som er Sandhed for mig, at finde den Idee, for hvilken jeg vil leve og døe.” – skrev Søren Kierkegaard. Jeg har ledt i mange år efter Det, lige præcis Det, som jeg ville leve og dø for – uden at jeg egentlig vidste, hvad jeg ledte efter. Jeg kunne bare konstatere, at jeg ikke var rigtig glad i hverdagen og jeg var nødt til at omgive mig med arbejde, opgaver og andre mennesker for at holde mit sind beskæftiget, så tiden ikke blev for lang og jeg behøvede tænke så meget over, om jeg havde det godt. Jeg tillod ikke mig selv at tvivle på, at det jeg lavede, var det rigtige. Og det var det jo ikke – og det ramte mig meget hårdt, da jeg pludselig måtte erkende, at jeg ikke havde det ret godt, selvom alting så fint ud på overfladen.
Det er cirka 7 år siden, dvs. et år før jeg mødte Anna første gang. Jeg brugte det meste af en vinter på at hoppe ind i en mental helikopter og kigge lidt på verden ovenfra – og som bekendt ser landskabet meget anderledes ud fra en flyvemaskine, end når man står på landjorden. Jeg er sikker på, at havde jeg ikke dengang for 7 år siden stoppet op og givet mig tid og turdet tvivle på det fundament, jeg baserede mit liv på, så havde vi ikke stået her i dag. Annas og mit forhold var aldrig nået så vidt, hvis det nogensinde var blevet til mere end en tur i byen. Det, jeg fandt ved at svæve rundt oppe i luften, det var troen. Ikke tro i religiøs forstand, men jeg fandt en tro på, at livet ville give mening, hvis jeg begyndte at være mere ærlig overfor mig selv og overfor andre. Det er lang tid siden, jeg har været oppe i helikopteren sidst, men jeg har ikke glemt, hvad jeg fandt ud af dengang. Mennesker skal have noget at tro på, ellers kan de ikke leve lykkeligt.
Giftermålet er et symbol på tro, så derfor var det naturligt for mig at fri til Anna. Det vidste jeg bare ikke, dengang jeg friede, men det ved jeg nu. Det eneste, Anna og jeg behøver at vide er, at hvis vi nogensinde begynder at tvivle på hinanden, så skal vi tro endnu mere på netop hinanden, så skal det nok gå hvadend der sker. Jeg er helt sikker på, der ikke findes et alternativ til tro, når to mennesker skal leve lykkeligt i et ægteskab.
Anna – jeg elsker dig, fordi du tror på mig.
Jeg vil gerne udbringe en skål for min dejlige brud.
*************************************************
*************************************************
*************************************************
/ Kristian
Subscribe to:
Posts (Atom)