Kæft en lortedag...

Jeg hader at være syg. Ikke bare sådan "Aj, hvor er det træls" - jeg bryder mig virkelig ikke om at være hensat i en tilstand af selvmedlidenhed og ondt i kroppen, fordi mit immunforsvar battler mod nogle onde baciller, der har invaderet min krop.

I min selvmedlidenhedsrus har jeg indtil videre:

1. Købt bland-selv slik fra tanken for 25 kroner
2. Lejet en DVD - en premiere(!) til 40 kroner (!!!)
3. Lejet endnu en DVD (dog kun en Favorit til 25, men alligevel)
4. Sovet hele aftenen i går på sofaen
5. Spist ketchup på Hanegals økologiske spegepølse til 32 kroner pr. stk
6. Stønnet højlydt og gjort et stort nummer ud af at lade omverdenen tage del i mine trængsler, hver gang Marius vågnede i nat (hvilket han gør 2-4 gange hver nat for tiden...).
7. Surmulet, når Anna ikke tog notits af mit stønneri og bare sov videre...

Jeg hader at skulle ringe og melde mig syg på arbejde - ikke fordi det er uacceptabelt at blive syg en gang i mellem, men jeg vil aldrig helt kunne slippe fri for tanken om, at man jo egentlig godt kunne arbejde lidt, hvis man tog afsted... Lykkeligvis er jeg blevet så gammel, at jeg kan se på historien (primært min egen) og konstatere, at hvis man tager syg på arbejde, så får man ikke lavet en dart, man forpester sine omgivelser med sit selvmedlidenheds- og martyrtrip og den smule, man får lavet er af så ringe kvalitet, at næste gang man kommer tilbage til det, man lavede, vil man pr. refleks råbe ud i lokalet: "Hvem helvede er den knokkelstive grønlænder, der har sat det her lortekode sammen?"

Så derfor er jeg hjemme i dag. Jeg ligger simpelthen syg. Jeg ligger på sofaen og er syg uagtet, at vi har et hus, der trænger til at blive lavet, at vasketøjet ikke er lagt sammen, at regningen for vores nye vinduer ikke er blevet betalt endnu (der er vist 3 dage tilbage, så det går lige), samt at der er 117 ting, jeg egentlig gerne ville lave, hvis jeg ikke var syg. Sådan bliver det ikke - i det mindste er jeg feberfri nu, så jeg kan reflektere over min sølle tilstand uden at knibe en tåre samtidig.

/ Kristian

Confessions of a Terrible Programmer

Jeg synes sgu, han har fat i den lange ende - og har hermed besluttet mig for at sige det, som det er, hvis nogen spørger: Jeg er også en elendig programmør ;o)

http://kickin-the-darkness.blogspot.com/2007/09/confessions-of-terrible-programmer.html