Baggang

Yes - så er vi tilbage igen... Sidste gang jeg skrev noget var 18. januar... hmm.... Ikke fordi der ikke er noget at berette om...

Jeg vil ikke skrive en hel masse, blot dele ud af nogle billeder, vi har taget af vores lille byggeprojekt ude i baggangen. Jeg er nemlig herretræt efter at have sovet 2 timer i nat pga. skift til sommertid og en træls dag på arbejde, hvor alt var sat i undtagelsestilstand, fordi folk ikke kunne logge ind. Og når folk ikke kan det, så kan folk ikke arbejde og det bliver folk en smule trætte af efter forholdsvis kort tid (sådan ca. maximalt 4 sekunder).

Jeg har fundet nogle billeder af baggangen, som I får serveret i kronologisk rækkefølge. Håber, det giver lidt ro i sjælen til os selv, fordi vi så kan se ved selvsyn, hvor meget der sker i stedet for hele tiden at kigge på, hvor meget der stadig mangler at blive lavet  ;o)

 

...Her er starten - vi skriver midt i februar 2008

 

Vi gik i gang den 23. februar, hvor der skulle graves ud. At grave 40 centimeter ned i jorden x 7 meter x 3,6 meter = hårdt arbejde.

 

 

Den berømte 7 meter dybe brønd, der indeholdt en cykel og en murerbalje.

 

 

 

I ugen efter havde vi hyret kompetent arbejdskraft til at lægge kloakering, rør og isolering, inden gulvet skulle støbes den efterfølgende weekend

 

...og jeg fik fornøjelsen af at grave rørene fri ud til samlebrønden i indkørslen.

 

Så er vi i ved lørdag den 1. marts - igen: Kompetent arbejdskraft er hentet ind til at supervisere ved lægning af betongulv.

 

 

P.t. har vi fået isoleret vægge og sat gips op. I morgen kommer en tømrer og giver tilbud på at sætte ovenlysvinduer i, ligesom VVS'eren dukker op og slutter gulvvarme og vand til.

 

Slut for nu - klokken er 21.15 og jeg overvejer seriøst at gå i seng... Uhyggeligt. Og jeg er ikke engang 30 endnu  ;o)

 

/ Kristian

Indbrud - opfølgning

Jeg burde nok lige skrive et par ord om vores lille oplevelse for en måneds tid siden. Der er sket intet mindre, end at der ikke er sket ret meget... Der var som sagt ikke synlige tegn på indbrud og vi fik ikke stjålet andet end nogle mønter, et par smykker og Annas julegave fra mig, så vi har (pinligt-pinligt-pinligt) aldrig fået afleveret en politianmeldelse... Der gik sgu vist hus-renovering i blodet på os og så kom vi videre - og vel vidende, at vi aldrig ville få noget fra forsikringen, så er den aldrig blevet afleveret.

Slå os, vi er ringe - og ja, jeg har ikke fortalt Anna, at jeg skriver "vi" om alting, men nu er vi blevet gift, så hun må automatisk tage sin halvdel af æren og fornøjelsen, når vi er nogle sløve padder ;o)

/ Kristian

Long time no see...

Det er længe siden - lad mig se... Jeg tror sgu, jeg tager trenden op fra beretningen om vores sommerferie og laver en liste:

- Antal gaver til jul:
En hel del - min familie og svigerfamilie er fantastiske i den retning ;o)

- Antal ord, Marius kan udtale:
Utallige - ikke mindst "pezzzzz", når mor og far råber "PIS!", når et eller andet ikke fungerer... Ord som Farvel og Goddag indgår også i hans konversions-talent, der er temmeligt veludviklet for en lille gut på 22 måneder (synes vi selv) ;o)

- Antal jobskift:
Et enkelt, for jeg har sagt op på Den Blå Avis. Det er et godt sted at være, men der er sgu blevet for langt at køre. 164 kilometer hver vej hver evig eneste f****** dag... Jeg fik lige pludselig nok en dag på vej til arbejde, hvor jeg aftenen før igen ikke havde fået læst i en bog, jeg gerne ville læse, fordi den var adgangen til en Microsoft-certificering, jeg gerne ville have. Jeg sad i køen og så pludselig, da jeg igen kørte 50 kilometer i timen ved Skanderborg, så sagde / råbte jeg "Fandeme nej" - mit liv er for kort til at sidde over 2 timer i en bil hver dag, ganske simpelt. Jeg har i hele min professionelle karriere været væk hjemmefra et sted mellem 45 og 50 timer hver uge og det går bare ikke længere - så nu har jeg fundet et nyt arbejde hos DGI i Vingsted, der primært blev valgt pga. en fed stilling med de rigtige mennesker, der har den rigtige indstilling, en rigtig lækker arbejdsplads rent fysisk og så ligger det kun et kvarters kørsel væk. Jeg starter 1. februar :o)

- Antal rum i boligen beslaglagt til diverse renoveringsprojekter:
Lige nu 2 - gangen er snart færdig og kontoret ligner - lort.... Vi er dog så langt med gangen, at kontoret er til at overse. Bare det at kunne hænge sin jakke op på en knage er fantastisk. Vi mangler kun at male trappen, sætte lister på, lave gulv på reposen og lidt nusseri i kanterne, så er den færdig. Kontoret mangler stort set alt - det er p.t. et stort, tomt rum, der lige skal tapetseres og males, så er det good to go, så det går fremad. Sidst i februar starter vi på baggangen - kunstpause - det bliver en HELT anden omgang... Den tid, den glæde, som man siger.

Nu vil jeg videre - beklager meget, hvis der går for længe mellem jeg får skrevet. Jeg bestræber mig på at få skrevet et par gange om måneden og det lykkedes en gang i mellem - siden start har jeg skrevet 30+ indlæg, så det giver et snit på lidt mere end 2 om måneden. Kan jeg holde kadencen her i 2008, så vil jeg være stolt :o)

/ Kristian

Indbrud

Ingen kender dagen, som man siger... Så sandt, så sandt, for vi troede egentlig bare, vi skulle hjem og flade ud på sofaen under dynen her til aften. Vi er begge lidt småsnottede (noget, der har været nærmest normalen og ikke undtagelsen her i efteråret), Marius er gået ned med feber, hoste og snot (igen), så alt tydede på en helt stille aften på sofaen.

Men nej, for fandeme om der ikke har været ubudne gæster. Anna begyndte først at spørge til, om jeg havde flyttet nogle julegaver ned fra klaveret, hvilket jeg ikke lige mente, jeg havde. Så gik jeg ovenpå og kunne ikke helt forstå, hvorfor Anna havde lagt kuffert + barneseng ud midt på gulvet og ladet et skab stå åbent. Hovedet på sømmet kom, da vi fandt en krukke med et par hundrede i småmønter, som var blevet tømt og bum... Vi har sgu haft indbrud.

Anna ringede så til politiet, mens jeg fik smidt Marius i seng. Det var en anelse svært at være til stede rent mentalt og få overstået putte-ritualet på en fornuftig måde, men lykkeligvis faldt han til ro uden problemer. Jeg gik derefter rundt og tjekkede, hvad der var taget og det var faktisk forbavsende lidt. Bærbare computere, digitalkamera, diverse julegaver osv. var der stadig. Det eneste, der er væk, er Annas smykkeskrin (der ikke var noget værd udover lidt affektionsværdi), nogle mønter samt Annas julegave, jeg havde stående i en pose ved siden af sengen. Resten stod nogenlunde urørt - intet var blevet smadret og de havde endda pænt lukket døren efter sig, inden de var gået. Der er sparket et bræt af en låge ind til terrassen, og det er ca. det mest voldelige, der er sket - ellers ikke noget. De er sandsynligvis kommet ind gennem en ulåst terrassedør (jeg var ude for et par dage siden og må have glemt at låse den på vej ind), for der er heller ikke tegn på indbrud nogen steder. Politiet sendte en patrulje og de gik en runde og tjekkede rundt om huset uden at kunne se noget, så de skrev en rapport og gik igen efter 15 minutter efter at have afleveret et stykke papir med en anmeldelsesblanket og lidt info omkring råd og vejledning til at sikre sit hus mod indbrud.

Hvem stjæler 200 i småmønter, men vil ikke have en bærbar computer og et digitalkamera? Hvem stjæler værdiløse smykker, men tager ikke for sig af DVD-afspiller, julegaver osv.? Enten er det drengestreger eller også er det nogen, der er blevet afbrudt - vi priser os lykkelige for at bo lige overfor en tankstation og ud til en befærdet vej, for det kan have været vores "redning". Desuden er vi lykkelige for ikke at eje noget særligt af værdi udover det mest obligatoriske såsom et TV, en skoddet 5 år gammel DVD-afspiller osv. osv., hvilket jeg dog ikke regner med at skulle bringe op som emne til næste lønforhandling, for så vil min chef nok bare sige, at jeg nødig skulle få så meget med mig hjem, at der er noget at komme efter, hvis vi får ubudne gæster igen ;o)

På en måde er det pissetræls, og omvendt ër det også dejligt, at der ikke er sket mere, for vi kunne have være kommet hjem til et hus, hvor alt var smadret og en masse ting var stjålet eller ødelagt. Desuden havde jeg stadig en god whiskey, jeg fik et par heftige søb i den første halve time, indtil adrenealinen var dampet af. Bagefter var det bare med at få ryddet op og sikre, at der ikke var mere, der var væk og så ellers begynde at vaske noget sengetøj og andet, som de havde haft fingrene i. Nu sidder vi egentlig bare og stener lidt TV - klokken er mange, så jeg vil i seng om ikke ret længe. Jeg tror dog først lige, jeg går en runde og tjekker vinduer og døre en ekstra gang - og bilen får ikke lov til at stå ulåst i nat, som den plejer. Og så tjekker vi lige www.stopindbrud.dk engang i løbet af ugen :o/

/ Kristian

...og så blev det jul

Kors, det går stærkt... En hurtig opdatering:

1. Vi er trætte, det er fredag og klokken er halv 9 - og vi sidder egentlig mest og hænger foran tossekassen. Skræmmende, at man kan være så baldret efter en almindelig uge. Eller var den alligevel helt almindelig? Spørg mig engang henover juleferien og jeg skal forklare, hvad jeg mener ;o)

2. Den førstefødte er en bandit, en røver, en bavian og en hidsigprop - hvilket vel ikke får ham til at falde udenfor kategori taget i betragtning, at han er 21 måneder. Han har fået et temperament som en præmenstruel møgkælling med 40 i feber, for han har fundet ud af, at han ikke nødvendigvis behøver at gøre, som vi siger. Han har simpelthen blevet en lille neoliberal skiderik, der kun gør, hvad der er godt for ham selv - hvilket er kilde til enorm morskab og ligeså enorm frustration, når han for 3. aften i streg går komplet i banjo over at skulle have hagesmæk på, hvilket resulterer i, at han ikke rigtigt har fået noget at spise til aften i denne uge. Lykkeligvis er vi fuldstændigt enige om, at han jo så må gå sulten i seng, for hvorfor tvinge ham til at spise med, når han har sat sig i hovedet, at han ikke vil have noget? På min side er jeg enig med mig selv om, at han har arvet mit udseende og Annas temperament og hun er ikke just afvisende, så vi har valgt at følge forrige generations udmærkede strategi og tage flest mulige slåskampe nu og ikke udskyde dem til han bliver teenager. Chancen for, at han bliver mere medgørlig med alderen er ikke overhængende og desuden er han lidt nemmere at løfte i en arm nu i forhold til om en 10-12 år, når hans trang til frigørelse vil nå højere end nogensinde før godt hjulpet på vej af lige dele hormoner, vokseværk og en ekstrem trang til at bevise overfor sig selv, at han ikke er som sine forældre ;o)

3. Anna er begyndt at tage en vaccine mod sin allergi, hvilket indtil videre ikke har båret andet med sig end en konstant forkølelse, der nu har varet ca. 3 uger. Sweeet.... Det er nemlig så fedt for alle parter, at hun render rundt med en hudløs snotnæse og pudser næse hvert 5. minut. Det skal naturligvis ses som en langsigtet forbedring i hendes tilstand, men lige nu har det ikke rigtigt ført noget godt med sig udover snue, træthed osv.

4. Lidt mere sygdom: Annas knæ er i bedring efter hun blev uvenner med sin cykel for et par uger siden og den smed hende direkte i jorden. Hun baldrede sit knæ ned i asfalten og det hævede op i en grad, så vi endte ved vagtlægen for at han kunne konstatere, at det ikke var hævet "de forkerte steder" (findes der et rigtigt sted?). Så vi tog hjem og hun har så gået med det og det er langsomt blevet bedre bortset fra, når hun sparker til et eller andet (f.eks legetøj på gulvet), for det resulterer i et primalbrøl af den 3. verden... Jeg tager det som tegn på, at det nok ikke er 100% i orden endnu. Hvis det stadig driller efter juleferien, så skal vi nok til lægen igen, for så er der gået liiiiidt for lang tid, synes jeg... Hvis benet bliver sat af, så skriver jeg lige en besked herinde først.

5.
Hus-ombygning går sin vante gang, dvs. vi rider ikke helt samme dag/måned/kvartal, som vi sadler. Det går laaaaangsomt fremad, men trods alt efter devisen, at det må tage den tid, det tager. Jeg nægter at have dårlig samvittighed over, at vi ikke er færdige og først bliver det om noget tid, for helt ærligt, så er der sgu trods alt ting, der har højere prioritet. Mangen en familie har knækket halsen på at tro, man kan alt og sætte forventningerne derefter og det SKAL jo for h***** gå galt, så jeg har personligt valgt at bruge krudt på det, når der er noget og ellers nøjes med at være glad for det, der er lavet, når jeg i en periode ikke får lavet noget. Færdigt bliver det en dag og om det så bliver om 14 dage eller 3 måneder, det er ikke helt så vigtigt.

Nu tror jeg sgu, jeg vil stoppe for denne gang - jo, forresten: Jeg har startet en ny blog, hvor jeg skriver lidt om ting af lidt mere faglig karakter. Jeg har ofte tænkt på at skrive en masse ting her, hvor jeg kunne komme af med ideer, tanker og nye måder at gøre ting på i forbindelse med mit arbejde, men omvendt synes jeg ikke, at jeg vil "forurene" de indlæg, jeg skriver her, med alt muligt nørderi (for det er nogle ekstremt nørdede ting, jeg beskæftiger mig med til daglig). Så jeg har oprettet en ny - og besluttet at skrive alt på engelsk, både for at udvide læserskaren og for at holde mit engelsk ved lige. Du kan finde den her:

Indtil næste gang: Vi ses :o)

/ Kristian

Man tror jo, det er løgn

Det er simpelthen uhyggeligt, hvor forskelligt mennesker kan opfatte rigtigt og forkert... Jeg er sgu egentlig glad for at være født i lille Danmark:

http://www.bt.dk/article/20071115/krimi/711150405/

/ Kristian

Kæft en lortedag...

Jeg hader at være syg. Ikke bare sådan "Aj, hvor er det træls" - jeg bryder mig virkelig ikke om at være hensat i en tilstand af selvmedlidenhed og ondt i kroppen, fordi mit immunforsvar battler mod nogle onde baciller, der har invaderet min krop.

I min selvmedlidenhedsrus har jeg indtil videre:

1. Købt bland-selv slik fra tanken for 25 kroner
2. Lejet en DVD - en premiere(!) til 40 kroner (!!!)
3. Lejet endnu en DVD (dog kun en Favorit til 25, men alligevel)
4. Sovet hele aftenen i går på sofaen
5. Spist ketchup på Hanegals økologiske spegepølse til 32 kroner pr. stk
6. Stønnet højlydt og gjort et stort nummer ud af at lade omverdenen tage del i mine trængsler, hver gang Marius vågnede i nat (hvilket han gør 2-4 gange hver nat for tiden...).
7. Surmulet, når Anna ikke tog notits af mit stønneri og bare sov videre...

Jeg hader at skulle ringe og melde mig syg på arbejde - ikke fordi det er uacceptabelt at blive syg en gang i mellem, men jeg vil aldrig helt kunne slippe fri for tanken om, at man jo egentlig godt kunne arbejde lidt, hvis man tog afsted... Lykkeligvis er jeg blevet så gammel, at jeg kan se på historien (primært min egen) og konstatere, at hvis man tager syg på arbejde, så får man ikke lavet en dart, man forpester sine omgivelser med sit selvmedlidenheds- og martyrtrip og den smule, man får lavet er af så ringe kvalitet, at næste gang man kommer tilbage til det, man lavede, vil man pr. refleks råbe ud i lokalet: "Hvem helvede er den knokkelstive grønlænder, der har sat det her lortekode sammen?"

Så derfor er jeg hjemme i dag. Jeg ligger simpelthen syg. Jeg ligger på sofaen og er syg uagtet, at vi har et hus, der trænger til at blive lavet, at vasketøjet ikke er lagt sammen, at regningen for vores nye vinduer ikke er blevet betalt endnu (der er vist 3 dage tilbage, så det går lige), samt at der er 117 ting, jeg egentlig gerne ville lave, hvis jeg ikke var syg. Sådan bliver det ikke - i det mindste er jeg feberfri nu, så jeg kan reflektere over min sølle tilstand uden at knibe en tåre samtidig.

/ Kristian